Find svar på dine spørgsmål i Studiehåndbogen. Her finder du emneord, der starter med P.
Læs fx mere om parkering, post og praktik.
Find svar på dine spørgsmål i Studiehåndbogen. Her finder du emneord, der starter med P.
Læs fx mere om parkering, post og praktik.
Pantone | Parkering | Pensumlitteratur | Post | Praktik | Print | Psykolog | Publish.kea.dk | Pædagogiske grundprincipper
Pantone (eller Pantone Matching System, PMS) er et farvesystem, som ofte bruges indenfor grafik- og trykindustrien. Pantonefarver er specialfarver og spænder fra "almindelige" farver til farver der ikke kan gengives i CMYK som fx neon- og metalfarver.
På KEA Bibliotek har du adgang til pantone-bøger og vifter. Her kan du få inspiration til farvevalg og finde de præcise farvekoder.
Alle KEAs adresser har cykelstativer, som du skal benytte. På Guldbergsgade er der desuden cykelkælder - cykler skal her stilles i stativerne, da de ellers vil blive fjernet. Ladcykler kan udelukkende parkeres for enden af stativerne.
Det er ikke tilladt at tage el-løbehjul med ind i KEAs lokaler, og opladning af el-løbehjul på KEA er ikke muligt.
KEA Facility & IT anbefaler, at du anskaffer dig en lås til dit el-løbehjul og tager batteriet med dig, hvis du er utryg ved at parkere i cykelstativ eller i cykelkælder på Guldbergsgade. Vi gør desuden opmærksom på, at det er din indboforsikring, som skal dække evt. tab ifm. tyveri.
Der er forskellige muligheder for parkering alt afhængig af, hvilken adresse du er på på KEA. Eventuelle parkeringsafgifter er udelukkende en sag mellem den studerende og parkeringsselskabet, og KEA tager hverken part eller ansvar i sådanne sager.
KEA kan desværre ikke tilbyde de studerende parkeringspladser på adressen. Parkering skal derfor ske ved nærmeste vej, under de angivne restriktioner.
KEA kan desværre ikke tilbyde de studerende parkeringspladser på adressen. Parkering skal derfor ske ved nærmeste vej, under de angivne restriktioner. Det er dog tilladt at parkere sin motorcykel eller knallert på Prinsesse Charlottes Gade inden for det anmærkede areal i gårdrummet.
KEA kan tilbyde de studerende at benytte parkeringsarealet bag bygning B. Der kræves ikke parkeringstilladelse, men der er et begrænset antal pladser.
Det er gratis at parkere på adressen, der er dog kun et begrænset antal pladser til kursister på videre- og efteruddannelse.
Der er mulighed for parkering på Campus Hillerød. Parkeringen er en del af U/NORD, men som studerende på KEA kan du også benytte parkeringspladserne.
Du skal registrere dit køretøj for at undgå kontrolafgifter. Ved indgangen til KEAs bygning på campus finder du en iPad, hvor du kan registrere din bil og få en dagsbillet.
Du kan også registrere din nummerplade på parkering.kea.dk. Du logger ind på løsningen med dit KEA-login. Når du har registreret din bil, må du parkere på campus Hillerød i seks måneder, hvorefter du skal registrere din bil igen.
Parkeringspladsen på Campus Hillerød kontrolleres af ParkZone. Hvis din bil ikke er korrekt registreret, eller parkeret efter skiltningen, vil der kunne udskrives en kontrolafgift på 510,-. Betaling af kontrolafgift og klager sker til ParkZone.
På KEA Bibliotek kan du altid finde et eksemplar af din pensumlitteratur. Pensumbøgerne kan ikke lånes med hjem, men du kan læse i dem på biblioteket eller scanne de kapitler, du skal bruge på VORES BOGSCANNER. På den måde er du altid sikret adgang til din pensumlitteratur.
Ofte køber vi ekstra eksemplarer af pensumbøgerne hjem til vores almindelige samling, og dem kan du selvfølgelig låne med hjem – på helt normale vilkår. Her gælder først-til-mølle princippet.
Som studerende er det muligt at modtage studierelateret post på KEA. Skriv til receptionen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. fra din KEA-mail, at du afventer post og hvortil, du har bestilt. Husk udover selve adressen at angive, at posten er til "Receptionen" samt at angive dit fulde navn. Vi kontakter dig via din KEA-mail, når posten er leveret.
Vær opmærksom på, at post til frankering udelukkende er forbeholdt KEAs medarbejdere.
Du skal i løbet af din uddannelse i praktik. Længden af praktikken afhænger af din uddannelse.
Du kan ikke være i praktik i færre eller flere uger. Uddannelsens studieordning fastlægger tidspunktet for, hvornår dit praktikophold skal finde sted. Du kan ikke flytte dit praktikophold og gøre det på et andet tidspunkt.
Arbejdstiden i din praktik skal være 37 timer om ugen, og bør som udgangspunkt ligge i dagtimerne på hverdage. Nogen af timerne kan dog efter aftale med virksomheden placeres om aften eller i weekenden.
Hvis du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke kan være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation for, at dit praktikforløb løber over en længere periode, men med kortere timer om dagen. Ansøg om dispensation via SDBF.DK.
Du kan også tale med KEA Studie- og karrierevejledning under Center for Vejledning og Studiestøtte, inden du ansøger.
På din uddannelsesside kan du se hvilke former for praktik, du kan komme i på din uddannelse. Du kan også se, hvem der er din praktikkoordinator, og hvordan du kommer i kontakt med ham/hende, hvis du har spørgsmål.
Se mere under KEA print
Se mere under Studenterrådgivning på KEA
Publish.kea.dk er lukket!
Du kan derfor ikke længere se dit skema på publish.kea.dk. Du har flere muligheder for at se dit skema:
Du kan læse mere om dine muligheder for at se dit skema i Studiehåndbogen under KEA skema
For information in English, go to mit.kea.dk/en/studyguide
På KEA sætter vi kvaliteten i højsædet og stræber efter at levere undervisning, der lever op til de højeste standarder.
For at understøtte arbejdet med høj pædagogisk og didaktisk kvalitet i undervisningen er der udviklet 10 pædagogiske grundprincipper. Principperne er styrende for de didaktiske indsatser og den pædagogiske udvikling på KEA.
De ti pædagogiske grundprincipper er:
Du kan læse meget mere om de pædagogiske principper på kea.dk