Du kan søge merit for dele af en uddannelse, hvis du allerede har dokumenterede kvalifikationer og kompetencer, der svarer til den del, du søger merit for.
Merit
KEA foretager vurderingen på baggrund af de informationer, du giver, og det er vigtigt, at du vedhæfter dokumentation i ansøgningen.
Dokumentation
Dokumentationen kan være:
- Gennemførte uddannelseselementer, fx: Karakterudskrift, studieordning, fagbeskrivelse, bekendtgørelse mm.
- Beskæftigelse, fx: Lønseddel, ATP-udskrift, arbejdsgivererklæring, funktionsbeskrivelse, beskrivelse af arbejdsopgaver, CV.
Sådan søger du
Gå til sdbf.dk og udfyld ansøgningsskemaet. Du skal bruge MitID til at logge ind på SDBF.
Svar på din ansøgning
Din ansøgning læses af uddannelseschefen og studieadministrationen. Når uddannelseschefen har behandlet din ansøgning, vil du modtage et svar på din ansøgning fra studieadministrationen inden for normalt 5 uger fra KEA modtager din ansøgning.
Klagevejledning
Ønsker du at klage over afgørelsen, skal du inden for en frist af to uger efter modtagelse af svar på din ansøgning indgive en skriftlig og begrundet klage. Læs mere om hvordan du klager.
Har du brug for vejledning?
Studie- og karrierevejlederne er klar med vejledning og sparring ift. strukturering af dit studie, dine muligheder, valg og fravalg
Læs mere på vejledernes egen side
Har du spørgsmål om formalia?
Er du tvivl om regler og rettigheder? Så er det Studieadministrationen, du skal have fat i - de har nemlig fuldstændig styr på formalia.
Vejledning til blanketter i SDBF
-
Vælg organisation
Første gang du logger ind, skal du vælge Københavns Erhvervsakademi i listen over organisationer.
Klik på Fortsæt, når du har valgt Københavns Erhvervsakademi i listen
-
Log ind i SDBF
Du skal bruge dit MitID til at logge ind med.
-
Tilføj din KEA-mail (kun første gang du logger ind)
Når du er logget ind i SDBF, skal du tilføje din KEA-mail under Funktioner og Mine oplysninger. (NB: skal kun gøres første gang du logger ind)
Nu er du klar til at udfylde din første blanket.
-
Udfyld ny blanket
I menuen i toppen vælger du ”Opstart ny”.
Herefter klikker du på ”Studerende/students”, så blanketterne bliver synlige. Vælg den blanket du skal bruge.
Du kan fx udfylde blanketter for
- Sygemelding/Notification of illness
- Meddelelse om barsel/Notification of childbirth
- Ansøgning/Application – eksamen/exams
Når du har udfyldt blanketten, skal du sende den. Du har også mulighed for at annullere din blanket.
Alt afhængig af hvilken blanket du har udfyldt, skal den sendes enten til Studieliv, Studieadministrationen eller Facility.
-
Vedhæft nemt billeder til din blanket – filboks
I SDBF har du en filboks, som gør det nemt at sende filer direkte til din SDBF-konto og sætte dem ind i blanketter. Filboksen finder du under ”Funktioner” og ”Filboks”.
Hvis du vil vedhæfte et billede til din blanket, kan du nemt tage et billede med din mobiltelefon og sende det direkte til filboks@sdbf.dk. I mailens emnefelt skriver du, hvad billedet er til, så du nemt kan genkende det i filboksen.
Det er vigtigt, at du sender mailen fra den mail-adresse, som du er oprettet med i SDBF under ”Mine oplysninger”. Alternativt kan du tilføje en alternativ mail-adresse i filboksen.
Når du har sendt en fil til filboks@sdbf.dk, kan du se den i filboksen. Filerne bliver automatisk slettet efter 60 dage
Hvis du har filer i din filboks, kan du tilføje dem nemt på din blanket.
-
Retsligt grundlag
KEA vurderer dine ansøgninger og meddelelser om barsel og sygemelding ifølge