I SMYK Lab kan du lave smykker, der lever op til industriens standarder. Labbet er også åbent for eksperimenterende leg under ansvar.
SMYK Lab
I SMYK Lab arbejdes der med smykkeproduktion i traditionel forstand. Lige fra smeltning af metal til renovering af støb og elementær stensætning.
Du kan lave smykker af ædelmetaller, træ og plastik i SMYK Lab. Vær opmærksom på, at du selv skal medbringe materialer til dit smykkeprojekt.
I labbet kan du finde:
- Fatteudstyr
- Smedeudstyr
- Sandstøb
- Voksudstyr og udstyr til at lave gummiforme
- Loddestationer
- Smeltebord
- Mikroskop
- Gravørudstyr
- Slib/Poler – herunder traditionel maskinpoler, tromle og magnet poler
- Sandblæsning
Åbningstider
SMYK Lab er åbent i KEAs normale undervisningstid.
Adresse
SMYK Lab holder til på Guldbergsgade 29N, bygning A, lokale A480, A469, A460a.
Adgang til labbet
SMYK Lab er primært for studerende på uddannelserne Smykker, Teknologi og Business og Jewellery, Technology and Business. Øvrige studerende på KEA kan bruge SMYK Lab efter aftale.
Har du spørgsmål til adgangen til SMYK Lab, kontakte den lab-ansvarlige.
SMYK-studerende har 1. prioritet
SMYK-studerende har 1. prioritet til at bruge labbet, da SMYK Lab som udgangspunkt er til studierelaterede opgaver. Labbet bruges også til undervisning, og i forbindelse med større studieprojekter og skoleopgaver kan labbet være helt fuldt.
Derfor vil der være tidspunkter og perioder i løbet af semestret, hvor SMYK Lab ikke er tilgængeligt for andre studerende på KEA.
Materiale til dine smykker
I SMYK Lab kan du lave smykker af ædelmetaller, træ og plastik.
Du er selv ansvarlig for at medbringe elementært håndværktøj (file, save mm) samt materialer, når du bruger SMYK Lab.
Værktøj og sølv for ikke SMYK studerende kan købes via Ravstedhus. Butikken i GBG sælger også en begrænset mængde smykkeværktøj.
Vær opmærksom på, at særligt sølv svinger noget i prisen, så der skal budgetteres lidt penge, hvis du ønsker at arbejde med sølv. Ønsker du at arbejde med andre materialer end de tre ovennævnte, skal du kontakte den lab-ansvarlige inden.
Få styr på det praktiske
-
Medbring selv håndværktøj
Du er selv ansvarlig for at medbringe elementært håndværktøj (file, save m.m) samt materialer til dit projekt.
Vil du arbejde med andre materialer end ædelmetaller, træ og plastik, skal du kontakte den lab-ansvarlige inden.
-
Introduktion til maskinerne
Nærmest alle maskiner kræver introduktion, da de enten er delikate eller kan være farlige at bruge.
Det er derfor et krav, at alle, der bruger labbet, får en introduktion til maskinerne.
Er du ikke blevet introduceret til maskinerne, skal du kontakte den lab-ansvarlige og få en gennemgang.