Udfyld og indsend din praktikkontrakt.
Praktikkontrakten
Uanset hvilken form for praktik, du sigter efter, skal du altid udfylde en praktikkontrakt. Det gælder både den almindelige praktik (arbejdspladspraktik) i Danmark og i udlandet, samt hvis du gerne vil i iværksætterpraktik.
Klik for at udfylde kontrakten
Indsend din kontrakt Kontraktdeadlines Indsend kontrakt som iværksætter
Se de kommende praktikperioder
Særligt for iværksætterpraktik
Skal du i iværksætterpraktik, er der nogle særlige forhold omkring praktikkontrakten, du skal være opmærksom på. Start med at læse afsnittet om praktikkontrakten for iværksætterpraktik, inden du går videre i processen.
Indsend din praktikkontrakt
Få hjælp til at udfylde og indsende din praktikkontrakt.
Efter du har aftalt aftalt praktikkens indhold med en virksomhed, skal du udfylde dette skema, så KEA kan sende praktikkontrakten til virksomheden og dig. Har du endnu ikke aftalt arbejdsopgaver med virksomheden, kan du læse, hvordan du griber det an.
Klik for at udfylde kontrakten
Når du har indsendt kontrakten sker der følgende:
- Kontrakten behandles og vi sender den hurtigst muligt til din praktikvejleder, som skal godkende virksomhed og arbejdsindhold.
- Hvis indholdet godkendes, sendes praktikkontrakten til din kontaktperson i virksomheden og til din KEA-mail.
- Først når både virksomheden og du har besvaret mailen og bekræftet, at indholdet er ok, er du klar til at starte i praktik. Din bekræftelsesmail svarer til din underskrift på en fysisk kontrakt, så derfor er den endelige aftale først på plads, når vi har modtaget din mail.
- Når både virksomheden og du har bekræftet kontrakten, sender vi en mail til jer, så I ved, at alt er klar til praktikstart.
Hvis du har flere praktikmuligheder, skal du først indsende en kontrakt, når du endeligt har valgt dit praktiksted.
Vær opmærksom på, at det kun er selve praktikperioden, kontrakten omhandler. Hvis du og virksomheden aftaler samarbejde om afgangsprojekt efter praktikperioden, skal afgangsprojektet ikke indgå i praktikkontrakten.
Sådan udfylder du kontrakten
Har du brug for hjælp til kontrakten?
Ring til Praktik på 46 46 00 61 eller skriv til praktik@kea.dk.
Kontraktdeadlines
Der er forskellige deadlines for praktikkontrakten alt efter din uddannelse. Find deadline for din uddannelse under programområderne.
-
Digital
Alle uddannelser på DIGITAL:
- Forårspraktik: 1. december
- Efterårspraktik: 1. juni
-
Teknik
Alle uddannelser på TEKNIK:
- Forårspraktik: 1. december
- Efterårspraktik: 1. juni
-
Byg
Alle uddannelser på BYG:
- Forårspraktik: 1. december
- Efterårspraktik: 1. juni
-
Design
Design og business:
- Efterårspraktik: 1. juni
Designteknolog:
- Efterårspraktik: 1. oktober
Entreprenørskab og design:
- Forårspraktik: 15. november
Smykker, teknologi og business:
- Efterårspraktik: 1. maj
-
Iværksætterpraktik
Når KEA har godkendt din ansøgning om at vælge iværksætterpraktik, så er næste skridt praktikkontrakten.
Se deadline for at indsende kontrakten under dit programområde ovenfor. Kontraktdeadline er den samme for iværksætterpraktik og arbejdspladspraktik.
Indsend din praktikkontrakt som iværksætter
Bliver din ansøgning til iværksætterpraktik godkendt, skal du nu udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt inden kontraktdeadline.
Hvis du bliver godkendt til at komme i iværksætterpraktik, skal du udfylde en praktikkontrakt. Praktikkontrakten udfyldes i en online formular.
Klik for at udfylde kontrakten
Du kan læse mere om praktikkontrakten, og hvordan den skal udfyldes under Indsend din praktikkontrakt.
Inden du kan indsende kontrakten, skal du sammen med din mentor aftale rammerne for mentorforløbet, der skal godkendes som en del af praktikkontrakten. Under ”Øvrige forhold aftalt” skriver du:
- Mentors fulde navn, e-mail-adresse, jobtitel og virksomhed
- De emner, din mentor og du skal diskutere på mentormøderne
Vær opmærksom på, at du både skal have en godkendt ansøgning og en godkendt praktikkontrakt for at kunne gå i iværksætterpraktik.
Udfyldelse af praktikkontrakt som iværksætter
Du skal udfylde den samme praktikkontrakt som de studerende, der skal i arbejdspladspraktik. Der er dog nogle felter, du skal udfylde lidt anderledes. Du kan se mere om hvordan nedenfor.
Under ”Arbejdsopgaver aftalt” indtaster du oplysninger om opgaver, mentorer og de andre ting, din vejleder skal vide for at kunne godkende praktikken.
Da du jo ikke har en kontaktperson, kan du udfylde de obligatoriske felter således:
Det samme gælder, hvis ikke du har et virksomhedsnavn, adresse etc. endnu:
Både ansøgning og kontrakt
Det er vigtigt, at du både har en godkendt ansøgning og en godkendt praktikkontrakt. Ellers kan du ikke starte i iværksætterpraktik.