Hvert semester gør over 400 studerende en frivillig indsats for at bidrage til studiemiljøet på KEA. De studerende er forbundet i foreninger og udvalg, der har fokus på det sociale og/eller det faglige. Vil du være med?
Bliv frivillig
Som frivillig på KEA gør du en enorm forskel for dit eget og dine medstuderendes studieliv.
Du har mulighed for at sætte fokus på udfordringer og muligheder, skabe små og store forandringer samt blive en del af unikke sociale og faglige fællesskaber med andre KEA-studerende på tværs af uddannelser og semestre.
Er du interesseret i at blive frivillig?
Lyder det som noget for dig at blive frivillig, så kan du finde relevant kontaktinfo nedenfor:
Se de forskellige frivillige foreninger og find kontaktinfo
Find kontaktinfo på de studenterpolitisk aktive studerende
Vil du starte din egen frivillige forening? Kontakt studieliv@kea.dk
PARIS-aftalen
Som studerende påvirker din adfærd dine medstuderendes trivsel på KEA. Især de frivillige studerende har en stor indvirkning på studielivet gennem de aktiviteter, som de afholder og er en del af.
Derfor har KEA Studieliv sammen med de frivillige fællesskaber udviklet et værdisæt, vi kalder PARIS-aftalen.
Mød de frivillige
De frivillige fællesskaber har det til fælles, at de består af studerende, der bruger deres fritid på at gøre en positiv forskel for deres medstuderende. Derfor vil vi med fortællingerne om de frivillige anerkende og hylde deres indsats og deres bidrag til at sikre, at alle studerende oplever et trygt, inkluderende og givende studieliv imens, de studerer på KEA.