Emma og Dimitrios er introvejledere for ROS digital.
Mød en frivillig: Emma og Dimitrios fra Digital
Emma og Dimitrios fra digital er introvejledere for ROS (Ryst Os Sammen) udvalget, som står for at holde den sociale intro når man starter her på KEA. I år er første gang de begge er med til at stå for et introforløb for KEAs nye studerende.
Hvor er I frivillige?
Emma - “Vi er introvejledere, Jeg har kun været det her til den her studiestart.”
Dimitrios - ”Det er det samme med mig. Jeg startede i januar, men det er først nu vi har haft intro for de nye”.
Hvad fik jer til at blive frivillige?
Emma - “Jeg synes, det var en god måde også at møde andre på skolen, altså at møde nogen fra de andre årgange og være en del af noget fællesskab på skolen. Så man ikke kun snakker med sin klasse. Så tror jeg bare jeg syntes det er hyggeligt at gøre det en god start for andre. Jeg har også altid været elevrådsformand. Sådan noget det synes jeg er ret hyggeligt.”
Dimitrios - “Jeg læste at nogle artikler inden jeg startede på KEA om hvordan trivsel på de forskellige institutioner var faldet og så, så jeg hvordan en skole kunne være her og det synes jeg fungerede virkeligt fedt. Så det nogen andre gjorde for mig, det ville jeg også gerne give videre. Det er meget givende at hjælpe andre med at få en god start.”
Fortæl os kort, tre gode grunde til at være frivillig?
1) Venskab (Emma) – “Man får en masse nye venner. Vi er ret mange introvejledere på tværs af mange forskellige linjer. Jeg synes det er fedt, at man lige kan sige hej, når man ser hinanden på gangen.”
2) Ansvar for fællesskabet (Dimitrios) - “Man lærer at tage noget ansvar og være en del af et fællesskab, hvor man løfter og falder sammen. Det tror jeg er noget, som de fleste føler de har en ide om hvordan det fungerer, men noget andet er, rent faktisk at være en del af det i praksis.”
3) Arrangementer (Emma) - “Jeg synes også at det er fedt at være med til nogen andres introdage før man selv starter i skole. Man får også lov til at være med til de her fester. Selvfølgelig er det jo os der arrangeret dem, men man er jo stadig med til festerne, og får på den måde også snakket med en masse af de nye.
Hvor meget tid bruger I i gennemsnit på jeres frivillige engagement om ugen?
Dimitrios - “Jeg tror det er svært at måle på den måde. For det er meget projektbaseret. Når vi starter op nu her, er der langt mere tid end andre tidspunkter. Jeg synes det er svært at sige i forhold til tid, men man bruger et par timer eller nogle aftener om ugen alt afhængig af hvor man er i sæsonen”
Emma “Det er ikke sådan at jeg synes det er for meget. Det er ikke fordi det er hårdt. Så har vi lige et møde en gang om måneden, og så er der de her introdage, som man har møder op til, selvfølgelig selve dagen, og så nogle gange har man også noget bagefter. Man bliver selvfølgelig længere end selve dagen er for de andre, så man kan rydde op og lige evaluere og sådan noget. Men det er meget overkommende, synes jeg. Det var også rart at vide at man ikke gik ind til noget hvor man skulle være der hver dag.
Dimitrios - “Man går også derfra med en god mavefornemmelser og en god følelse af, at man er i gang med at etablerer noget for nogle andre og gør noget for nogen andre. Det tror jeg er derfor mange af os gør det.”
Emma - “Jeg vil også sige at det jo ikke er os der laver størstedelen af arbejdet. Det er Amanda og Thor, altså bestyrelsen. Jeg tror de bruger mange flere timer og mega meget respekt til dem for at gøre det arbejde. Jeg tror uden dem, ville det ikke fungere”
Har I fået nogle nye kompetencer ved at være frivillige?
Forståelse af inklusion mellem nye mennesker - Emma -”At snakke med en gruppe af 40 mennesker, som ikke engang har mødt hinanden før, og så skal man stå for, at de kan møde hinanden. Det er helt klart noget man lære noget af, og om hvordan man skal opføre sig selv.”
Dimitrios - “Jeg tror hvis man kender mig, så ved man, at den måde jeg snakker på og det jeg siger, det oftest bare er sjov og ballade. Men at have en hånd på pulsorden når man taler med helt nye mennesker, det er noget jeg skulle lære. Ikke fordi jeg bare yapper derudaf, men stadig det med at tale foran andre mennesker, man får en indre pædagog frem.
Eventkoordinering (Emma) - “Planlægning af events. Man har siddet til et møde og været sådan, man skulle måske rykke det her lidt tidligere, fordi Jeg tror ikke det her tager så lang tid.
Hvorfor skal man være frivillig på KEA?
Emma - “Jeg synes man bliver del af et kæmpe fællesskab som kan give en lidt mere, end at man bare går i skole her. Hvis man ikke er så gode venner med dem i ens klasse, så kunne man jo sagtens finde en masse gode venner ved at være frivillige alle steder på KEA.”
Dimitrios - “Jeg tror hvis man har et lille ønske om at skubbe sine egne grænser i forhold til planlægningen og strukturering af ting, og hvis man brænder for sociale ting og fællesskaber, så synes jeg det er et dejligt sted at være.”
Baggrundsinfo
- Navn: Emma Pedersen
- Alder: 22 år
- Uddannelse: Multimediedesign
- Semester: 2. semester
- Navn: Dimitrios Hay Baltzis
- Alder: 24 år
- Uddannelse: Multimediedesign
- Semester: 3. semester