I ITT Lab kan du som studerende på IT-teknologuddannelsen arbejde med opgaver fra din undervisning og bygge dine egne kreative projekter.
ITT Lab
I ITT Lab har du mulighed for at udføre de praktiske opgaver, som både bliver stillet i undervisningen, men også for at bygge dine egne kreative projekter.
Her har du mulighed for at arbejde med SMD og through-hole komponenter, der er et stort udvalg af forskellige komponenter, som er tilgængeligt for dig og dine medstuderende samt værktøj til at lodde, såsom loddekolber til through-hole komponenter, loddepasta og varmluftpistol til SMD komponenter.
Der er også et stort udvalg af andre ting såsom breakout boards eller testboard samt ledninger i forskellige farver og tykkelser, så man kan få sit projekt fra fumlebræt til PCB.
Derudover er der også et oscilloskop, strømforsyning og en Prusa MK3 til rådighed, så man kan 3D printe dele til sine projekter.
Åbningstider
Labbet er altid åbent, kreativitet kender ingen åbningstider.
Har du spørgsmål, kan du kontakte:
Adresse
ITT Lab holder til på Guldbergsgade 29N i bygning E, lokale E448.
Regler og sikkerhed
-
Sikkerhedsregler
De studerende skal overholde de retningslinjer, der er givet i ITT Lab. Personalet i ITT Lab har mulighed for at nægte studerende og andre brugere adgang til ITT Lab, hvis anvisningerne ikke overholdes.
-
Regler for brug af ITT Lab
Inden du bruger maskinerne i ITT Lab første gang, skal du deltage i et access kursus, der afholdes i februar og september. Et access kursus varer ca. 1 time og omhandler regler for brug af ITT Lab herunder sikkerhed, oprydning, booking, workflow, tutorials, do's and dont's mv. Derudover bliver du introduceret til brug af 3D printeren, og hvordan du lodder sikkert med korrekt udsugning.
-
Sikkerhed
I ITT Lab arbejder alle studerende under eget ansvar. Det anbefales, at de studerende tegner deres egen ansvarsforsikring.
Sikkerhedsudstyr i ITT Lab: Førstehjælpskasse og øjenskyllevæske findes ved til venstre for indgangen. Yderligere findes der en brandslukker til højre for indgangen.
På sikkerheds- og access kurser gennemgås sikkerhed i ITT Lab, herunder sikkerhed og korrekt udsugning.
-
Beredskab på KEA
På KEA er der udarbejdet en beredskabsprocedure, der beskriver, hvordan de studerende skal forholde sig i tilfælde af en evt. brand, trusler eller andre alvorlige situationer. KEAs beredskabsplaner findes på mit.kea.dk. ITT Labs personale opfordrer til, at de studerende gør sig bekendt med disse og følger procedurer i tilfælde af alarm og andre hændelser.
Adgang til labbet
ITT Lab er udelukkende for studerende på IT-teknologuddannelsen.
Husk at ITT Lab også er et undervisningslokale, så skal du bruge nogle komponenter, mens der er undervisning, så prøv at snige dig stille og roligt ind.
Har du spørgsmål til adgangen til ITT Lab, kan du kontakte den lab-ansvarlige.
Elektronikaffald
Husk at elektronikaffald er meget skadeligt for naturen. Derfor sørg for at smide alt dit elektronikaffald ud i den specielle elektronikskaldespand.
Udstyr og maskiner
I ITT Lab finder du fx loddekolber til through-hole komponenter, loddepasta og varmluftpistol til SMD komponenter. Vi har også et stort udvalg af breakout boards, testboards og selvfølgelig ledninger i forskellige farver og tykkelser. I labbet finder du også en Prusa MK3 (3D printer).
Guides og vejledninger
-
Komponentskufferne
Alle komponenter i skufferne er frit tilgængelige. Brug gerne af delene til dine projekter. Vi beder dig bare om at være fornuftig, så kun tag det du skal bruge.
-
Loddestationer
Der er lige nu otte loddestationer til rådighed ved arbejdsbordene, disse kan betjenes af alle, som har haft loddekursus i indlejrede systemer.
Guide til loddestationer
Loddestationerne tændes ved at holde to fingre på + og - i et par sekunder.
Når kolben er tændt kan man justere temperaturen, det anbefales for bedste resultat at det sætte temperaturen mellem 350 °C og 400 °C.
HUSK at slukke loddestationerne efter brug dette gøres ved at holde + og - inde indtil der står OFF på displayet.
Giv altid kolberne en smule loddetin på tippen inden loddekolben slukkes for at holde loddetippen ren.
-
Strømforsyning
Der står en strømforsyning til rådighed i labbet. Den har to udgange, hvor du kan styre spænding og strøm begrænsningen på begge kanaler. Har du udfordringer med at bruge strømforsyningen, så tag endelig fat i Bo eller Dan.
-
Varmespistol
Der er lige nu en station med varmepistol. Varmepistolen anvendes til SMD komponenter og der bruges loddepasta som er en blanding af loddetin og flus til at montere komponenter på printplader.
Guide til varmepistol
Varmepistolen skal tændes på fronten, herefter varme den automatisk op. Der er mulighed for at ændre på lufttrykket samt temperaturen på fronten også.
Tryk en lille smule loddepasta på områderne hvor komponenterne skal sidde og læg derefter forsigtigt komponenten oven på loddepastaen med en pincet.
Hold komponenten fast med pincetten mens du opvarmer komponenten til du kan se at pastaen flyder ud og samler sig om komponenten.
HUSK løfte printpladen et par centimeter over bordet så man ikke varme PCB'et op direkte på bordet for at undgå brandmærker.
Varmepistolen vil gå i standby mode efter lidt tid men husk altid at slukket apparaterne efter brug.
-
Oscilloskop
For at bruge oscilloskopet så tag fat i Bo eller Dan, de kan guide dig igennem, hvordan man bruger denne.
-
3D printer
Printeren er af typen Prusa MK3. Lige nu er printeren under reparation. Denne guide vil blive opdateret så snart printeren er oppe og køre.
-
Starlink
ITT lab har adgang til en Starlink terminal. Starlink er en sattelitbaseret internet service, hvor man kan det meste af verdenen kan få internetadgang, så længe man har en Starlink modtager.
Du kan forvente at internethastigheden kan variere, og små udfald kan forekomme, når signalet hopper fra den ene satellit til en anden.
Vi er ved at gøre systemet tilgængeligt for jer studerende - I vil modtage en mail så snart systemet er oppe og køre.
Komponentbibliotek
Her kan du finde beskrivelser af alle de tilgængelige komponenter på IT-teknolog-uddannelsen. Du kan søge efter specifikke komponenter, eller sortere ud fra hvilken type komponent du søger.
Bemærk, vi er stadig i gang med at flytte indhold over fra det gamle mit.kea.dk. Hvis du akut mangler noget, kontakt den labansvarlige.
Indkøb af egne komponenter
KEA indkøber kun komponenter, der ligger frit tilgængeligt i labbet, som alle bruger eller til klassesæt. Har du behov for specialkomponenter, skal du selv købe dem. Der findes mange danske og internationale forhandlere af elektronik. Haster det meget kan du prøve at se om Elextra.dk, Frederiksborggade 42, 1360 København har dem. De ligger kun 1300 m fra KEA.
Raspberry Pi
Som studerende på KEA ITT har du mulighed for at benytte dig af vores Raspberry Pies som vi har til udlån. Det er en samling af små Linux computere, der er relativt kraftfulde.
ITT Lab råder over 40 Raspberry Pies, og det er muligt, at man kan tilgå dem internettet. På den måde kan man efterligne, hvordan en virksomhed kunne have en server stående i kælderen eller ude i marken.
Du kan bruge en eller flere af Raspberry Pies til projekter, hvor du skal bruge en webserver, filserver eller andre spændende opgaver, hvor der skal databehandles over et netværk.
Der er mulighed internetopkobling enten via 4G mobilnetværket eller via Starlink satellit-netværket.
Du kan låne en Raspberry Pi via vores booking system.
Har du spørgsmål omkring Raspberry Pies, kan du altid kontakte Dan Madsen på DANM@kea.dk
Antal |
Model |
RAM |
FLASH |
CPU |
Kerner |
CPU clock |
Bits |
-
Hvilke operativsystemer kan jeg bruge?
Hver Raspberry Pi kommer pre-installeret med en Linux distribution kaldet Raspberry Pi OS. Men du er velkommen til at flashe et andet OS efter eget ønske. Raspberry Pi understøtter rigtigt mange forskellige OSer, blandt andet: OSMC, OpenELEC, RISC OS, Windows IoT Core, Kali Linux
-
Hvordan får jeg adgang til min RPi?
Når du booker din Raspberry Pi, er det vigtigt, at du i kommentarfeltet beskriver, hvor meget data du regner med, at din RPi kommer til at bruge i låneperioden.
For at komme i forbindelse med din Raspberry Pi, skal du bruge en SSH forbindelse. Du kan med fordel benytte dig af programmet PuTTY, som er rigtig stabil og en sikker SSH klient.
Vi anbefaler ikke at bruge VNC, da dette bruger for meget datatrafik.
-
Hvor meget data må jeg bruge?
Grundlæggende må du maksimalt bruge 1 GB på de Raspberry Pies, der er forbundet til 4G mobilnetværket.
De Raspberry Pies der er forbundet til Starlink er uden begrænsning.
-
Hvad må jeg ikke bruge RPi til?
Generelt brug sund fornuft, ikke lav noget ulovlig.
Lad være med at over-clocke din Raspberry Pi, da den nemt overopheder og kan blive ødelagt.
Du må heller ikke bruge din Pi til krypto-mining, port-scanninger og DDoS angreb. Med mindre du har tilladelse fra en anden gruppe, så må du heller ikke forsøge at bryde ind i en anden gruppes Raspberry Pi.
I tilfælde af tvivl spørg Dan Madsen på danm@kea.dk.