Drømmer du om at udvide din horisont og få en mere international profil? Som studerende på KEA har du en række forskellige muligheder for at få den internationale dimension med i din uddannelse. Du kan fx vælge at tage på udveksling et semester, finde en praktikplads i udlandet, deltage i korte internationale workshops på partnerskoler eller på KEA, tage på summer school, studieture eller lign.
Internationale muligheder
Både lange og korte udlandsophold er en unik mulighed for at udvide din personlige og professionelle horisont, få opøvet interkulturelle og sproglige færdigheder, samt få en masse nye venner og et internationalt netværk. Alt sammen erfaringer som vil være med til at inspirere og forme din videre vej og som bidrager til at gøre dig attraktiv for en fremtidig arbejdsgiver.
Hvad med eksempelvis et semester i Dublin, Toronto eller São Paulo? Eller et praktikophold hos en virksomhed på den anden side af kloden? Det er kun din fantasi, der sætter grænsen.
Du skal selv tage initiativet, men du kan få hjælp af vores internationale koordinatorer.
Udveksling
Vil du tilbringe et semester i udlandet, hvor du - udover at få en masse ny faglig viden - vil opleve en ny kultur og skabe venskaber på tværs af landegrænserne?
KEA har partneruniversiteter i det meste af verden, så der er rig mulighed for at komme lige derhen, hvor du drømmer om.
Bliv klogere på dine udvekslingsmuligheder Sådan søger du om udveksling Få styr på alt det praktiske Tjek fonde og legater
Internationale aktiviteter
Drømmer du om at få international erfaring i et kortere format, er der rig mulighed for at finde et interessant tilbud på et af vores partneruniversiteter. Der bliver både afholdt sommerskoler rundt om i verden, ligesom du kan deltage i workshops af kortere varighed.
Du har også mulighed for at deltage i KEAs helt egen Charrette - en international, interdisciplinær design-workshop - med deltagere fra hele verden. Charretten løber af stablen i oktober.
Kontakt
KEAs internationale koordinatorer arbejder for at gøre en global tankegang til en integreret del af KEA.
Vi sikrer, at vores studerende og medarbejdere har mulighed for at studere og arbejde uden for Danmark, og vi inviterer udenlandske studerende og medarbejdere til at studere og arbejde på KEA.
Derudover deltager vi i tværfaglige internationale projekter med studerende, virksomheder og universiteter verden over.
Hvis du ønsker at komme i kontakt med KEAs internationale koordinatorer, kan du finde direkte kontaktinfo nedenfor. Hvis du er i tvivl om, hvem du skal kontakte, kan du skrive til
Andreas vejleder på Byg- og Teknikuddannelserne. Derudover er Andreas Erasmus+ koordinator.
Åben vejledning: Tirsdage kl. 11-13
Anne vejleder på Digital-uddannelserne.
Åben vejledning: Mandage og torsdage kl. 12-13
Freja vejleder studerende fra Design-uddannelserne
Åben vejledning: Tirsdage kl. 12-13 (i Center for Vejledning og Studiestøtte)