På KEA kan du komme i arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet (også kaldet international praktik). Her på siderne kan du læse mere om, hvordan du finder en praktikvirksomhed, det praktiske omkring praktik, praktikkontrakt og meget mere.
Arbejdspladspraktik
Den enkelte uddannelse vurderer, hvilke praktikformer der er fagligt relevante og dermed mulige på din uddannelse. Kun arbejdspladspraktik og international praktik (arbejdspladspraktik i udlandet) er godkendt som praktikform af alle KEAs uddannelser.
På din uddannelsesside kan du under punktet Praktik se, hvilke praktikformer der er mulige på din uddannelse.
Arbejdspladspraktik i Danmark
Når du er i arbejdspladspraktik, er du fysisk placeret i praktikvirksomheden.
Du kan både tage del i de daglige arbejdsopgaver og/eller arbejde med aftalte projekter. Så længe du er fysisk placeret i virksomheden, er der tale om arbejspladspraktik, også selvom du arbejder med et projekt.
Fordelene ved at være fysisk placeret i virksomheden er, at:
- du har nemmere adgang til faglig sparring
- du er en integreret del af virksomheden
- du får indblik i, hvad dine kolleger arbejder med
- du skaber nemmere et netværk, du kan bruge, når du efterfølgende skal søge job
90% af KEAs studerende er i arbejdspladspraktik
International praktik
International praktik er arbejdspladspraktik i udlandet.
International praktik er arbejdspladspraktik i udlandet.
Det er vigtigt, at du starter praktiksøgningen i god tid, da du udover at finde praktikvirksomheden også selv skal sørge for rejse, bolig, forsikring etc.
Ved praktik i et EU-land kan du søge om et Erasmus-legat. Du vil modtage information om ansøgningsproceduren fra KEA Global cirka 2 uger efter, praktikkontrakten er blevet godkendt af både virksomheden og dig. Du kan læse mere om Erasmus på global.kea.dk
Særlige forhold ved praktik indenfor EU (PDF)Særlige forhold ved praktik udenfor EU (PDF)
Hvis du ikke har mulighed for at besøge virksomheden inden praktikken, er det en rigtig god idé at holde videomøde med din kommende kontaktperson om praktikken og arbejdsindholdet.
Fordelene ved at tage praktik i udlandet er, at:
- du lærer at indgå i en anden arbejdskultur
- du bliver trænet i samarbejde med personer fra andre kulturer
- dit CV får en international dimension
7% af KEAs studerende er i international praktik
Få styr på din praktik
Hvis du vil i arbejdspladspraktik i enten Danmark eller udlandet, så kan du på de nedenstående sider finde information, gode råd og vejledning, der hjælper dig i gang med din praktikproces.
Find virksomhed
Den gode praktikvirksomhed er en, der passer til dig. Vi har samlet en masse gode gode råd til at finde det helt rigtige sted for dig.
Kontakt virksomheden
Du skal selv aktivt søge praktikplads ved at kontakte potentielle praktikvirksomheder. Få gode råd til elevatortale, den indledende kontakt og praktiksamtalen.
Praktikkontrakt og formalia
Har du styr på alt det formelle og ikke mindst praktikkontrakten? Hvis ikke, så kig her, hvor vi har samlet alt det praktiske du skal vide.
Under praktikken
Når du er i praktik, er du en del af virksomheden. Læs mere om din rolle som praktikant, praktikeksamen og andre relevante emner under din praktik.

Kontakt og Vejledning
Har du spørgsmål til praktikprocessen, så kan du her se, hvem der kan hjælpe dig.
Praktiske ting omkring praktikken
Har du spørgsmål om:
- Retningslinjer for praktikken
- Problemer under praktikken
så kan du tale med den praktikkoordinator, der er tilknyttet din uddannelse. Du finder kontaktinfo til KEAs to praktikkoordinatorer nedenfor.


Indhold i praktikken
Har du spørgsmål om:
- Praktikeksamen
- Arbejdsindhold
- Problemer under praktikken
så skal du tale med din praktikvejleder (en af dine undervisere).
Du kan læse mere om praktikvejledning under Praktikkontrakt og formalia