Philip og Nadja er begge frivillige i optometristernes studieforeningen her på KEA. Foreningens formål er at afholde sociale aktiviteter, samt faglige arrangementer som styrker fællesskabet blandt optometriststuderende.
Mød en frivillig: Philip og Nadja fra optometri
Hvor lang tid har i været med i Optometriforeningen?
Philip - “Jeg har været med i noget der ligner halvandet år. Forholdsvis kort tid efter jeg startede på skolen var jeg med i en lidt løs kapacitet og så et halvt år inde i studiet der er det lidt mere seriøst jeg deltager.”
Nadja - “Jeg tror at I fik mig hooked rimelig hurtigt da jeg startede i sommer og så er det blevet sådan rigtigt, her efter vores generalforsamling, hvor jeg så blev næstformand.”
Hvad er optometriforeningen?
Philip - “Helt overordnet, så er optometri jo en lidt sjov størrelse, fordi vi hører ind under teknik. Men vi er ikke på den samme skole som teknik. Vi er ikke udenfor som sådan, men vi er ikke rigtig sammen med dem, der typisk vil håndtere ting. Det betyder, at optometri ikke som sådan har et ROS-udvalg. Vi har ikke så mange af de her elementer, som skaber en masse fællesskab internt på studiet. Så det vi har lavet, er optometristernes studieforeningen, hvor at vi, lidt mere lokalt på vores studie, går efter at højne om det sociale engagement. Det kan være events, det kan være en sommerfest eller noget så basalt som at få stablet noget introduktion, altså noget ROS på benene.”
Hvad fik jer til at blive frivillige?
Philip - “Da jeg startede, der var der ikke rigtig så meget. Der var et forsøg på at stable den her studie forening på benene, så den var lidt startet inden at jeg startede på første semester. Men det var ikke rigtigt etableret endnu, så for mit vedkommende, så er det en eller anden lyst til, at vi fik noget op at stå. Både at man kan deltage i noget selv, men også med ens medstuderende. Sådan at man kommer hinanden lidt mere nær. Det er en meget lille branche vi er i, det er et meget nichefag, som også betyder at man kommer til at have en kontaktflade med alle. Det er både dem, der har gået på skolen, men også dem der generelt er ude i branchen. Jo flere, lad os kalde det relationer og gode forhold man kan bygge nu, jo nemmere bliver det for os alle sammen, når vi skal ud i arbejdslivet senere.”
Nadja - “Da jeg startede, der tror jeg, at de forhenværende, dem som Philip og de andre, som der er på nuværende femte semester, de fik rimelig hurtigt snakket godt om det, og det var en ting, som jeg godt kunne tænke mig, at der blev ved med at være. Så jeg tænker, at det er meget vigtigt at støtte op omkring, hvis man gerne vil have, at det ikke er noget, der dør ud.”
Kan i kort nævne 3 gode grunde til at blive frivillige?
Netværk (Nadja) - “Netværket og at planlægge de her forskellige ting og snakke med dem som der allerede er i faget nu, og vores medstuderende på de forskellige semestre. Det synes jeg er meget vigtigt.”
Personlig gevinst (Philip) - “En af de mere personlige grunde. Det er den personlige gevinst.”
Man er der for sine medstuderende (Philip) - “Hvis man skal prøve at være lidt holistisk omkring det, så er det også at man gør noget for sine medstuderende. Man prøver at skabe noget alle kan være med til. Især når vi har et studie hvor vi er meget bredt i både alder og baggrund, så kan det være svært at finde noget at samles om, hvis ikke der er noget der bliver lavet.”
Hvor meget tid bruger i gennemsnitligt på jeres frivillige angegement i løbet af en uge?
Philip - “Det er jo altid svært med sådan nogle frivillige ting, folk der laver det ved, at det kommer lidt i bølger. Det er jo ikke fordi at det er et konstant engagement uge til uge som sådan, men det betyder så også at der er nogle uger hvor der er mange timer. Der kan der i godt gå i hvert fald en 5 timer på en uge, der bliver brugt på at få tingene til at hænge sammen. Den næste uge der har man måske kun lige 45 minutter med at svare på nogle e-mails. Så meget op og ned. Men hvis man skulle sige en eller anden form for gennemsnit, så tror jeg, at jeg bruger omkring 2 til 2 en halv timer om ugen på at vedligeholde de forskellige ting vi skal ordne.”
Nadja - “Jeg tror ikke jeg bruger meget mere end det heller, og så en gang imellem mødes vi lige i frokostpauserne og sidder og snakker om nogle ting. I fredagsbaren har vi også snakket om nogle ting hist og her.”
Philip - “Det er et enkelt studie, som også gør vi mødes med hinanden, hvor det måske ikke føles som om man har sat tid af. Vi har ikke planlagt ind i kalenderen, at vi skal have et møde, men vi sidder og får nogle øl, og så kommer der nogle ting op.
Har lært noget af at være frivillige?
Nadja - “Nu har jeg ikke været frivillig i så lang tid, men jeg synes sådan noget som at skrive en god mail, en formel mail til nogle af de kæder vi skriver med, det synes jeg er en ting, som jeg i hvert fald stadig er i gang med at lære. Det er ikke noget jeg har gjort så meget af før.”
Philip - “Den gruppe mennesker man nu engang laver alt det her arbejde for, er jo ofte en bred forsamling. Og så er det vigtigt at man favner bredt Det er der en øvelse i, ligesom at prøve at gribe alle eller i hvert fald give alle muligheden for at deltage i de her ting. Man kan godt nogle gange blive lidt farvet af, hvad vil man godt selv, og ens nærmeste vennegruppe, hvad synes vi kunne være fedt.”
Hvorfor skal man være frivillig?
Philip - “Helt lokalt i forhold til optometri. Så er det som sagt, en meget lille branche. Jeg tror på at der er en rigtig stor værdi i at man engagerer sig på et mindre studie. Vi har en branche, i vores tilfælde, der er meget interesseret i os. Og det er ikke alle der går ud på konferencer og lige small talker. Det er måske heller ikke alle, der lige får lavet den fedeste LinkedIn profil. Men man skal stadigvæk ud og prøve at profilere sig lidt. Så en anden vej, man nogle gange kan gå, hvis ikke man er den der har lyst til at stå forrest på scenen til forskellige ting. Det er at man kan lave sådan nogle ting og så kan man bygge noget netværk den vej igennem. Og så er det jo win win at man får nogle fede events op at køre ved siden af.”
Nadja - “Jeg synes også, at det med at man får stablet noget på benene. Man vil gerne en masse ting. Der er ikke rigtig nogen, som der tager initiativet til at gøre det. Jeg synes, at det er fedt, hvis vi har en masse til at tage det her initiativ sammen.”
Philip - “Der er en personlig udvikling forbundet med frivilligt arbejde, fordi man påtager sig noget ansvar og skal være med til at få nogle ting på benene. Sådan en helt personlig udvikling er der at finde, hvis man vil.”
Baggrundsinfo
- Navn: Philip Andersen
- Uddannelse: Optometri
- Semester: 5. semester
- Forperson i optometristernes studieforening
- Navn: Nadja Risnær
- Uddannelse: Optometri
- Semester: 3. semester
- Næstforperson i optometristernes studieforening