Den maksimale studietid angiver, hvor lang tid du har til at gennemføre dit studie.
Maksimal studietid
Den maksimale studietid for KEAs uddannelser er hhv. (jf. BEK nr.708 af 09/06/2023):
- Uddannelser op til 2,5 års varighed (150 ECTS-point) skal være afsluttet inden for det antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid.
- Uddannelser af 3 års varighed (180 ECTS-point) skal være afsluttet senest inden for den normerede uddannelsestid plus 2 år.
- Uddannelser på mere end 3 års varighed (over 180 ECTS-point) skal senest være afsluttet inden for 6 år.
Sygdom indgår i udregningen af din studietid.
I udregningen af din studietid indgår ikke orlov på grund af:
- Barsel eller adoption, svarende til den periode, som den studerende har valgt at holde orlov, dog maksimalt 52 uger.
- Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår.
- Uddannelse med henblik på værnepligt samt udsendelse på værnepligtslignende vilkår.
KEA kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
- Dispensationsansøgningen skal sendes gennem SDBF.
- Inden du udfylder din ansøgning, vil vi anbefale dig at læse afsnittet om usædvanlige forhold i Studiehåndbogen.
Sådan søger du
Gå til sdbf.dk og udfyld ansøgningsskemaet. Du skal bruge MitID til at logge ind på SDBF. Vi anbefaler, at du bruger enten Google Chrome, Firefox eller Edge, når du skal udfylde ansøgningsskemaet på SDBF.
Svar på din ansøgning
Din ansøgning læses og behandles af KEA Studieadministration. Du vil modtage et svar på din ansøgning fra studieadministrationen inden for normalt 5 uger fra KEA modtager din ansøgning.