Efteruddannelser
Her på mit.kea.dk finder du relevant information om det at være studerende på KEA.
Er du studerende på et af vores efteruddannelsestilbud, kan du finde relevant information for dig her på siden. Du finder praktisk info om fx KEAs WiFi, adresser og KEA Login, men du kan også finde information om, hvordan det er at være studerende, skrive opgaver og gå til eksamen.
Guide til dig der læser på en efteruddannelse eller et kursus
Vi har samlet en række informationer omkring det at være studerende på KEAs efteruddannelser. Informationerne er både relevante for dig, der tager en hel efteruddannelse, og for dig, der tager et enkelt kursus.
I guiden er der info om eksamen, studieteknik og meget mere.
Læs mere i vores guide og få det bedste ud af din tid på KEA
Praktisk info til studerende på KEA
I vores studiehåndbog har vi samlet alle de praktiske informationer omkring KEA, som kan være relevant for studerende. Det er lige fra åbningstider over kontaktinfo på studieadministration til information om KEA Login.
Studiehåndbogen er bygget op af emneord. Hvis der er noget du ikke kan finde information om, er du velkommen til at kontakte KEAs webteam på webmaster@kea.dk.
Har du brug for hjælp?
Eller har du blot et spørgsmål om dit modul eller dine videre muligheder, så kontakt studievejleder Joan eller studieadministrationen
Joan kan hjælpe dig med:
- Uddannelsesvalg
- Optagelseskrav
- Tilrettelæggelse af din uddannelse
Joan kan desuden hjælpe dig med spørgsmål om, hvordan du kan/skal være studerende på en efteruddannelse samt muligheder for at blive realkompetencevurderet og/eller få merit.
Studieadministrationen kan hjælpe dig med spørgsmål af mere praktisk karakter, fx om:
- Opstart af fagmoduler
- Tilmeldinger
- Uddannelsesbeviser
- mm.
Guide til dig der læser på en efteruddannelse
I vores guide til studerende på en akademi- eller diplomuddannelse kan du finde informationer, du løbende kan bruge som opslagsværk i din tid på KEA.
Guiden beskriver, hvordan du kan være studerende på en efteruddannelse hos KEA.
Du kan bl.a. orientere dig om:
- Praktiske informationer – Fronter, bibliotek, sygdom med videre
- Studievejledning
- Studieteknik, fif til hvordan man studerer effektivt
- Eksamensformer, hvilke former for eksamen kan man opleve?
- Klagevejledning
- Projektskrivning og skrivetips
Til gengæld indeholder guiden ikke noget specifikt om din uddannelse. De oplysninger finder du i studieordningen eller på Fronter.
I studieordningen kan du finde informationer om uddannelsens formål og varighed samt uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold. Der finder du også yderligere oplysninger om merit, prøver og bedømmelse, studievejledning, retsgrundlag mm.
Du finder studieordningen for din uddannelse på den enkelte uddannelse på kompetence.kea.dk.
På Fronter finder du undervisningsmateriale, information fra dine undervisere mm. Når dit modul er blevet endelig oprettet og din tilmelding er godkendt, modtager du mere information omkring Fronter, herunder info om hvordan du logger på. Du kan også læse om Fronter i den fælles studiehåndbog.
God fornøjelse med studiet!
Studerende på KEAs efteruddannelser
Som studerende på en akademiuddannelse, diplomuddannelse eller et enkelt kursus er der nogle ting det, kan være godt at vide omkring selve det at være studerende, samt praktiske informationer omkring platforme mm. Vi har samlet en række informationer til dig som er gode at kende som studerende.
I det her afsnit kan du læse mere om:
Praktisk information
Som med de fleste andre ting så er der nogle praktiske informationer som kan gøre livet lettere. Det samme gør sig gældende, når man går i gang med en efteruddannelse eller et kursus.
Det kan fx være information om IT-systemer, kontaktinformation, login-oplysninger etc.
Vi har samlet en del af disse informationer til dig her. Resten kan du finde i vores fælles studiehåndbog eller under kontakt her på siden.
I videoen nedenfor får du en introduktion til KEAs digitale systemer.
Vær opmærksom på, at det ikke længere er muligt at logge ind med Uni-Login (MitID) på Fronter - du skal bruge dit KEA Login til det.
-
Fronter
Når du er tilmeldt et fagmodul som studerende, vil du modtage en adgangskode til Fronter, som er den elektroniske platform, der anvendes i undervisningen. Du vil få adgang til det hold, du selv går på samt eventuelle fællesrum for uddannelsen. På Fronter kan du tilføje mailadresser og navne på medstuderende og undervisere.
Underviserne lægger deres materiale online på Fronter, og der er også mulighed for at sende beskeder til holdet via Fronter. Du finder her informationer om, hvad der foregår på KEA, og studieadministrationen benytter også platformen til at videregive informationer til alle studerende. Endelig er det også på Fronter, at du uploader dine eksamensopgaver.
Hvis du har problemer med Fronter, kan du prøve at følge Vejledning til Fronter (pdf). Ellers kan du henvende dig til din underviser, som måske kan hjælpe dig. Er problemet af mere teknisk karakter, kan du også kontakte Studieadministrationen på 46 46 05 00.
-
Zoom
Som studerende på KEA kan du komme ud for at skulle bruge Zoom til at følge din undervisning.
I vores vejledning kan du nemt komme i gang med Zoom.
Kom nemt i gang med Zoom (pdf)
Du kan også se vores video om Zoom. Klik på billedet eller nedenstående link for at se videoen om Zoom.
Eksamen i Zoom
Skal du til eksamen i Zoom, så kan det være en god idé at læse vores vejledning til Online eksamen. I vejledningen kan du blive klogere på, hvad du skal være særligt opmærksom på, når KEA afvikler din eksamen online ved
brug af Zoom. -
KEA Bibliotek
KEA Bibliotek er et populært samlingspunkt på KEA. Her er der lækre omgivelser, lounge stemning, arbejdspladser, stillerum og inspirerende udstillinger.
Biblioteket ligger i Center for Vejledning & Studiestøtte på Guldbergsgade 29N, Nørrebro.
Som studerende på en af KEAs efteruddannelser kan du låne bøger, og få råd og vejledning af bibliotekets personale.
Læs meget mere om biblioteket på bibliotek.kea.dk og opret dig som låner.
Vi glæder os til at se dig!
Adresse
Guldbergsgade 29N
2200 København NKontakt
M: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
T: +45 46 46 02 40Åbningstider
Bemandet:
Mandag - torsdag: 9 - 15
Fredag: 10 – 15Selvbetjent:
Følger KEA GBGs generelle åbningstider
OBS: Hvis du skal ind på biblioteket udenfor de bemandede åbningstider, så kræver det et nøglekort. Kontakt Studieadministrationen for at få oprettet et kort.
-
Adgang til digitale ressourcer
Som studerende på KEA har du adgang til en masse ressourcer og værktøjer fra KEA Bibliotek.
Klik på billedet eller nedenstående link for at se en video, om hvordan du får adgang til KEA Bibliotek og hvad du kan bruge biblioteket til.
Adgang til ressourcer på KEA Bibliotek (video)
Vær opmærksom på at punktet Digitale samlinger, som omtales i videoen, har ændret plads og navn og nu hedder Digitale ressourcer. Du kan finde de digitale ressourcer direkte på bibliotek.kea.dk/da/alle-ressourcer
-
Sygdom
Er du så uheldig at blive syg, så er du velkommen til at skrive til din underviser eller ringe afbud til studieadministrationen på tlf. 46 46 05 00. Så vil beskeden gå videre til underviseren.
Sygdom til eksamen
Bliver du forhindret i at gennemføre en eksamen på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, skal du have mulighed for at aflægge eksamenen snarest muligt. Ligger eksamenen sidst i semestret, skal du tilbydes en ny tid i det efterfølgende semester.
Besked om fravær gives hurtigst muligt til studieadministrationen på tlf. 46 46 05 00.
Hvis du ikke vil bruge et eksamensforsøg på grund af sygdom, skal du sende os en lægeerklæring (du skal selv betale for lægeerklæringen) senest 5 hverdage efter eksamensdatoen.
Længerevarende sygdom
Hvis du bliver længerevarende syg, så kan du forhøre dig om mulighederne for at gå til eksamen på et senere tidspunkt.
Du skal kontakte studieadministrationen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. i forhold til, om du skal registreres som stoppet på fagmodulet og dermed ikke bruger et eksamensforsøg, når du på grund af sygdommen ikke kommer til eksamen.
Er du i gang med en fuld akademi- eller diplomuddannelse og bliver længerevarende syg, så du ikke kan færdiggøre deres uddannelsen indenfor tidsrammen på 6 år, så kan du søge dispensation for tidsrammen på grund af sygdom. Du skal søge dispensation hos vores studievejleder.
Du kan også kontakte studievejlederen, hvis det bliver aktuelt, så du kan blive afklaret om dine muligheder.
-
Krænkende adfærd
På KEA tolererer vi ikke krænkende adfærd såsom seksuel chikane, mobning eller nedværdigelser.
Når du studerer på KEA, skal du opleve og bidrage til et studiemiljø, hvor alle er i gode og trygge rammer. Grundlaget for det gode studiemiljø er, at vi respekterer hinanden og har en god omgangstone. Dette gælder for alle med deres daglige gang på KEA.
Hvis du oplever situationer, der involverer krænkende adfærd som for eksempel seksuel chikane, mobning og nedværdigelser, så har du forskellige handlemuligheder. Det kan enten være en personlig oplevelse, eller at du overværer krænkende adfærd blandt medstuderende eller medarbejdere.
Hvis du oplever krænkende adfærd, bør du henvende dig til vores studievejledning enten på 24 98 20 10 eller på JONM@KEA.DK. Klager over en medarbejder på KEA vil blive behandlet efter KEAs retningslinjer for behandling af skriftlige klager over medarbejdere.
Er der tale om grov eller gentagende krænkende adfærd, vil chefen for KEAs efteruddannelser blive inddraget i behandlingen af din klage.
Du kan altid kontakte studievejledningen og få hjælp til at finde ud af, hvordan du skal gå i gang med dialogen og processen.
I den fælles studiehåndbog kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis du oplever krænkende adfærd og hvad der sker, efter du har henvendt dig.
-
Studievejledning
Har du brug for hjælp undervejs i dit uddannelsesforløb? Det kan være i forhold til studieteknik eller opgaveskrivning. Måske har du brug for vejledning i forbindelse med, at du skal til eksamen. Det kan også være, du har brug for at tale om andre forhold, der har indflydelse på dit uddannelsesforløb.
Så er du velkommen til at kontakte studievejleder Joan Nielsson Mathiasen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller du kan ringe eller sms’e på mobil 24 98 20 10.
Har du praktiske spørgsmål til, hvornår et nyt fagmodul starter op, om pris eller uddannelsessted, kan du kontakte studieadministrationen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 46 46 05 00 (kl. 9.00-15.00)
Studieteknik
Når du påbegynder en længerevarende uddannelse, har du naturligvis en forventning om at kunne gennemføre den. Mange er imidlertid usikre på, hvordan studiet skal gribes an – måske er det længe siden, du sidst har haft en lærebog i hånden, eller måske er du usikker på, hvordan du skal få studier, arbejde og familieliv til at spille sammen.
Der findes en række enkle værktøjer og teknikker, som kan hjælpe dig i planlægningen og gennemførelsen af dit studie.
I denne video om studieteknik vil du blive præsenteret for en række praktisk anvendelige teknikker. De kan hjælpe dig til at udnytte din tid effektivt og sikre, at du hurtigt kan genopfriske indlært stof.
Kvalitetssikring af din undervisning og uddannelse
Din feedback er vigtig for os i vores arbejde på at blive endnu bedre. Vi sender dig derfor en elektronisk evaluering pr. mail, når du er i gang med et modul. Du kan tilgå evalueringen fra den næstsidste undervisningsgang. I evalueringen spørger vi ind til undervisningsformen, underviseren m.m.
Evalueringen tager ca. 5 minutter at besvare. Besvarelser bruges i kvalitetsarbejdet hos KEA.
Når du afslutter din uddannelse, modtager du en exit evaluering, hvor vi spørger til din oplevelse af den samlede uddannelse.
Skriv en opgave eller et projekt
På de fleste fagmoduler og kurser skal du slutte af med at skrive en opgave eller et projekt. Det kan måske føles som en stor mundfuld, hvis det er lang tid siden du sidst har skrevet en opgave. Vi har samlet tips og gode råd til selve opgaveskrivningen, sammen med de krav og retningslinjer der er for en opgave, så du kan blive ordentligt klædt på til dit projekt/din opgave.
I det her afsnit kan du læse mere om:
Formelle krav og retningslinjer
Uanset hvilken type opgave du skal skrive, så er der nogle formelle krav og retningslinjer, som skal overholdes. Det gælder bl.a. opgavens forside, antallet af normalsider (2400 anslag) og afleveringstidspunkt.
Der er altid en klar afleveringsfrist for opgaven, som skal overholdes.
Opgaven skal normalt uploades på Wiseflow.
-
Studieordning og eksamenskrav
Langt de fleste fagmoduler afsluttes med en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i et projekt, som den studerende har udarbejdet. Der er forskellige krav til eksamens- eller projektopgaven afhængig af, hvilken uddannelse og hvilket fagmodul det er.
I studieordningen for din uddannelse kan du læse, hvad de specifikke eksamenskrav er for hvert enkelt fagmodul.
-
Opgavens forside
Alle opgaver skal have en forside, som indeholder følgende oplysninger:
- Retning og fagmodulets titel, fx AU i Sundhedspraksis, Professionel Praksis
- Titel og eventuelt undertitel (som du selv vælger)
- Dit fulde navn
- Vejlederens navn
- Uddannelsesinstitutionens navn: Københavns Erhvervsakademi
- Holdnummer
- Dato: Måned og år for afleveringen
- Antal tegn inklusive mellemrum (se også næste afsnit: Layout og omfang)
Husk det er antallet af tegn, som er afgørende – medregn ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. - Eventuel påtegning hvis materialet skal håndteres fortroligt.
-
Opgavens layout og omfang
Vælg en letlæselig skrifttype og skriftstørrelse - fx Calibri str. 11.
Linjeafstanden 1 -1½ (det afgørende er læsbarheden).
Margin top/bund 3 cm og højre/venstre 2-3 cm (der skal være luft til notater).
På opgavens forside skal du angive antallet af tegn. I eksamenskataloget kan der stå, at opgaven fx må være på max 8 sider, hvor en side svarer til 2400 tegn. Det afgørende er altså antallet af tegn – og ikke antallet af sider.
Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag tæller ikke med i tekstsiderne. De skal derfor ikke medregnes i antallet af tegn. I skriveprogrammet, fx Word, vil du kunne finde en funktion til optælling af tegn og ord (Funktioner – Ordtælling).
Opgaven skal kunne læses uden bilag. Læg derfor i udgangspunktet kun det nødvendigste ved som bilag – der er ingen sikkerhed for, at det bliver læst i sit fulde omfang.
Sørg altid for at være 100 % sikker på, hvilken type opgave, du skal skrive. Det har betydning både i forhold til indhold og omfang. Tjek studieordningen og eksamenskataloget eller spørg din vejleder/underviser, hvis du er i tvivl.
Kravene til opgaverne er forskellige afhængig af, hvilket fagmodul og hvilken uddannelse du tager. Der er især forskel på, om du tager en akademi- eller diplomuddannelse.
-
Wiseflow - aflevering af opgaver
Opgaver og projekter skal afleveres i Wiseflow. Du kan bruge dit MitID til at logge ind på Wiseflow.
Log ind på Wiseflow - dk.wiseflow.net/kea
Læs vejledning til Wiseflow (pdf)
Vær opmærksom på, at der vejledningen står, du skal logge ind med NemID - det skal selvfølgelig være MitID.
Opgaveskrivningen
Ovenfor kan du læse om nogle af de formelle krav til opgaven. Her kan du læse mere om selve processen og finde gode råd.
Når du er startet på en videregående efteruddannelse er en del af uddannelsens indhold, at du skal til at skrive opgaver igen.
Det kan være svært at komme i gang og tro på, at du kan, hvis det er mange år siden, du sidst har skrevet den slags opgaver. Det kan også være, at du aldrig har prøvet at skrive sådan en opgave.
Hvis du har en erhvervsuddannelse, kan det være meget svært at skulle skrive en opgave, der skal være akademisk.
Men de fleste kan lære at skrive en opgave. Det handler rigtig meget om teknik og om at forstå baggrundene for at der skal skrives på en bestem måde.
Der findes en række enkle værktøjer og teknikker, som kan hjælpe dig i din opgaveskrivning.
I videoen om opgaveskrivning vil du blive præsenteret for, hvordan du strukturerer en opgave og hvordan du kommer i gang med at skrive.
Når du går i gang med opgaven
Du skal først være opmærksom på hvilken type af opgave eller projekt, du skal i gang med. Tjek din studieordning og eksamenskravene og kom i gang med at skrive så tidligt i processen som muligt.
Når du laver en disposition med kapiteloverskrifter, har du et godt overblik over opgaven, og du har mulighed for at skrive flere steder i opgaven på en gang.
Du kan også fastlægge cirka hvor mange sider hvert kapitel eller afsnit skal fylde, så du får vægtet de enkelte dele af opgaven hensigtsmæssigt. Et projekt er en undersøgelse af et fagligt problem i en faglig sammenhæng på en faglig måde.
-
Kalenderplanlægning
Det er dig selv, der styrer processen med at skrive opgaven. Så du skal vælge, hvad det er for et fagligt problem, du vil beskæftige dig med, hvordan du vil beskæftige dig med det, hvornår du vil beskæftige dig med det, hvor megen tid du kan bruge og så videre.
Det kan derfor være en god ide at planlægge dit arbejde med opgaven med en kalender foran dig. Hvornår skal opgaven være færdig? Hvor megen tid skal du bruge til de enkelte afsnit, og hvornår har du mulighed for at arbejde med det!
-
Disposition
Til en start kan det være en god ide at lave en disposition med overskrifterne på dit projekt. Det kan være en rigtig god ide at lave dokumentet på grundlag af de skabeloner, du har til rådighed i dit tekstbehandlingsprogram.
I Word kan du fx fra start lave alle overskrifterne med dine skabeloner, så du hele tiden kan se din opgavestruktur i din indholdsfortegnelse.
Så forsøg dig frem: Find ud af hvordan du laver indholdsfortegnelse, og hvordan dit dokument på den måde kan blive et dynamisk dokument. Når du har strukturen for opgaven med dine hovedoverskrifter på plads, så giver det dig også mulighed for allerede fra start at lægge notater, tekststykker og litteraturhenvisninger ind under de enkelte kapitler, som du så senere kan gøre brug af, når du skal i gang med kapitlet.
Hovedoverskrifterne for opgaven kan fx til en start være:
- Indledning
- Problemformulering
- Metode
- Teori
- Præsentation af data og kontekst
- Analyse og diskussion
- Metodekritik
- Konklusion og perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
Du kan læse mere om indholdet i Indledning og Problemformulering nedenfor. Under Litteratur kan du finde gode bøger om det at skrive en opgave/et projekt.
-
Indledning
I indledningen skal du begrunde din opgave og skabe interesse for den. Indledningen skal føre frem til din problemformulering og argumentere for det problem, som du vil beskæftige dig med, og samtidig afgrænse dit felt.
Du skal altså skrive noget om, hvad og hvorfor du har valgt at beskæftige dig med netop det område, som du skriver om, og hvordan problemområdet er samfundsmæssigt, organisatorisk og personligt relevant for dig. Du kan eventuelt tage udgangspunkt i spørgsmålene:
- Hvad er det, som undrer dig?
- Hvorfor er problemområdet relevant samfundsmæssigt?
- Hvorfor er problemområdet relevant for dig/for din praksis/for din organisation?
- Hvad vil du gerne undersøge?
Indledningen og problembaggrunden begynder bredt og snævres gradvist ind til netop dit problem.
Tænk på, at din indledning er din begrundelse og argumentation for relevansen af din opgave.
-
Problemformulering
Problemformuleringen er helt central for opgaven. Den er en vigtig del af det færdige projekt med information til læseren om, hvad det er, som du helt præcis undersøger i projektet. Og den er vigtig for dig undervejs i skriveprocessen som et styringsværktøj – både i forhold til valget af metoder og teorier og til at fastholde fokus i arbejdet.
Den gode problemformulering:
- Har ét klart hovedspørgsmål (og eventuelt underspørgsmål) – som ikke blot kan besvares med et ja eller et nej
- Er fagligt relevant og interessant for dig
- Har en form, som gør det muligt for dig at konkludere på det spørgsmål, du stiller
- Er sprogligt præcis og kort
Når du har lavet din problemformulering, kan det være en god idé at spørge dig selv: Hvad forventer jeg bliver svaret? Skriv svaret eller tankerne ned – og spørg så dig selv: Hvad fortæller det mig om, hvad jeg gerne vil? Hvad fortæller det mig om, hvordan jeg vil undersøge problemformuleringen? Du kan teste din problemformulering ved at se, om det er muligt at lave uddybende underspørgsmål, som du kan bruge i den videre undersøgelse.
Det kan betale sig at bruge meget tid på problemformuleringen i den indledende fase for at undgå for mange afveje og unødig læsning. Men opfat alligevel ikke problemformuleringen som endelig, før projektet er færdigt. Der skal være plads til at præcisere og ændre undervejs.
Din problemformulering lægger op til en dybere undersøgelse, analyse og stillingtagen/konklusion i forhold til et problemområde eller problemfelt. ’Undersøgelse’ betyder i denne sammenhæng ikke nødvendigvis, at du skal løse det valgte problem, men gøre noget i forhold til det, nemlig at undersøge, analysere, fortolke, diskutere og vurdere det. Vær også opmærksom på, at når du bliver bedt om at lave en problemformulering, så betyder det ikke nødvendigvis at ’problemet’ i klassisk forstand er et problem. Det betyder, at det er noget, som skaber undring hos dig.
Problemformuleringen er ikke et emne, et problem eller en problemstilling. Ofte vil arbejdet med at lave problemformuleringen begynde med en interesse for et emne, et afgrænset stofområde. Et problem er noget, der mangler svar på, en undersøgelse af eller en løsning på inden for stofområdet, og en problemstilling er en beskrivelse af den sammenhæng problemet – eller problemerne – indgår i. Problemformuleringen er en formulering af ét konkret spørgsmål inden for en problemstilling.
Det er ofte en krævende proces at komme frem til den rette problemformulering. Den kan til at begynde med være uklar eller ikke afgrænset nok, og tit bunder det i, at man vil meget og er meget ambitiøs med sit projekt. Forsøg derfor at gøre din problemformulering så konkret som mulig. Lad være med at tænke, at du skal finde ud af ’det hele’ – arbejd dig frem til et konkret udgangspunkt.
Og frem for alt: brug din vejleder til at få respons på dine overvejelser, så du – så tidligt som muligt i processen – på konstruktiv vis kan komme frem til en problemformulering, som giver dig energi og lyst til at gå i gang med skriveriet.
I forlængelse af problemformuleringen kan du uddybe og definere centrale begreber. Du bør også tænke i, hvordan du kan undersøge dit problem, og hvordan du kan operationalisere din problemformulering. Det betyder, at der kan være behov for at oversætte, nedbryde og opdele problemformuleringen, så du får konkrete, definerede og håndterbare hypoteser, spørgsmål eller temaer til din videre undersøgelse.
Det vil også være naturligt, at din problemformulering bliver ændret lidt i takt med at du får arbejdet dig ind i teorien. Din nye viden kan give nye perspektiver og vinkler på din problemformulering, som gør at den bliver forfinet yderligere.
Det er tidskrævende og til tider frustrerende at lave problemformuleringen – og der er ikke nogen umiddelbar enkel opskrift på processen. En af vanskelighederne kan være, at man ikke føler sig rustet til at lave problemformuleringen, fordi man ikke ved nok om emnet. Men ikke desto mindre er det bedste råd, at du så tidligt som muligt i forløbet begynder at formulere, hvad du vil. Du kan så ændre undervejs, fordi du har noget at ændre.
Du kan komme i gang på flere måder. Du kan interviewe dig selv om problemet – eller endnu bedre få en studie-kammerat til at interviewe dig om, hvad du gerne vil skrive om og hvorfor. Du kan også gøre brug af tænke-skrivning til at få de første overvejelser på plads.
Tænkeskrivning betyder, at du i et afsat tidsrum – måske fem minutter – skriver non-stop, hvad du tænker om dit emne. Er emnet ikke rigtig dukket op endnu, så er det det, som du skriver: ’Mit emne er ikke dukket op endnu, men jeg tænker, at jeg måske kunne skrive noget om det, jeg så forleden. Jeg kommer til at tænke på…’. Skriv, skriv, skriv – og læs så igennem og strukturer de ideer, som gradvis dukker op. På baggrund af første tænkeskrivning kan du så tage en tur mere med de ideer, du nu har fået fat i.
Formålet med tænkeskrivningen er med andre ord at bringe stof og ideer op til overfladen, uden at man tager hensyn til form, struktur og andres krav. Mange af os lader os ofte binde af, at vi ikke helt kan forklare, hvad vi tænker på en måde, vi selv er tilfredse med. Vi blokerer for vores egne ideer.
Tænkeskrivningen er et forsøg på at komme ud over den blokering ved at skrive los. Den tekst, du skriver, bliver dit redskab til at blive klogere på, hvad du vil skrive!
Gode spørgsmål til problemformuleringen
Du kan også stille dig selv en række spørgsmål til din ufærdige problemformulering, som kan hjælpe dig til at blive mere klar på, hvad du vil skrive, og hvorfor du vil skrive det:
- Hvorfor er du interesseret i netop dette område/dette problem?
- Hvornår og hvordan startede den interesse?
- Har du nogen konkrete eksempler, du kan bruge?
- Har du set eller hørt noget, som er vigtigt for opgaven?
- Hvad vil du gerne argumentere for?
- Hvad er det mest interessante/nye/problematiske i dit emne?
- Hvordan forbinder du dette til indholdet/fagmodulet?
- Hvad er dit formål med at undersøge netop dette problem?
- Hvad vil du gerne bruge din viden til – og hvordan kan opgaven bidrage til det?
Det første spørgsmål om hvorfor du er interesseret i netop dette problem, er vigtigt at holde fast i, fordi det er her, det hele begynder, og din energi og motivation for emnet ligger. Spørgsmålene kan også være anvendelige, når du forbereder dit første møde med din vejleder.
Få gode råd og værktøjer til din opgaveskrivning
Inden du går i gang med selve opgaven, anbefaler vi, at du orienterer dig i Bibliotekets Studieviden. I Studieviden kan du finde gode råd til opgaveskrivning, praktisk info om henvisninger/litteraturliste og meget mere.
- Planlægning (kan også hjælpe dig med planlægning af din tid i løbet af undervisningsperioden)
- Problemformulering
- Disposition og struktur
- Research
- Kildekritik
- Opgaveskrivning
- Referencer
Studieviden - tips og gode råd
Du kan også gøre brug af KEA Biblioteks Studieviden, hvor du kan finde tips og gode råd til din skriveproces. Studieviden er skrevet til studerende, der læser på fuld tid, men der er stadig mange gode ting at hente for dig som studerende på en efteruddannelse.
Litteratur
Der findes en del litteratur om projektskrivning, hvor du kan få yderligere inspiration til arbejdet. Her er nogle eksempler:
- Thomas Harboe (2013): Metode og projektskrivning – en introduktion. Samfundslitteratur
- Henriette Lungholt og Paul Metelmann (2012): Hvem spiser boller i karry? – en introduktion til samfundsvidenskabelig metode i teori og praksis. Kommuneforlaget.
- Ib Andersen (2013): Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur.
- Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen (2012): Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur.
- Marianne Leth Jørnø (2009): Brug din viden. Projektarbejde i videregående erhvervsuddannelser. Academica.
Opgaveformer på akademiuddannelser
På akademiuddannelserne er der forskellige typer af opgaver og eksamensoplæg. Du kan i din studieordning se, hvilken eksamensform der er til de forskellige fagmoduler.
Kravene til de forskellige opgaveformer er kort beskrevet nedenfor:
-
Det korte projekt
Det korte projekt må samlet set være på maksimum 8 normalsider (svarende til 8 x 2400 tegn inklusive mellemrum), og det skal ifølge eksamenskataloget som minimum indeholde følgende elementer:
- Problemstilling
- Problemformulering/hypotese
- Empiriske data
- Metodevalg og teori som kan skabe belæg for og begrunde indsatsen i praksis
- Analyse
- Konklusion
I det korte projekt kan indgå materiale f.eks. i form af videooptagelser, radioprogrammer, interviewoptagelser, nyhedsbreve etc. som bilag.
Når du skriver et kort projekt, så kan dispositionen for projektet derfor være:
- Indledning (med præsentation af og begrundelse for problemstillingen frem til problemformuleringen)
- Problemformulering/hypotese
- Metodevalg (med præsentation af og begrundelser for metoden)
- Teoripræsentation
- Præsentation af undersøgelsen/konteksten/empiriske data
- Analyse
- Konklusion
-
Det lange projekt
Det lange projekt må samlet set være på maksimum 15 normalsider (svarende til 15 x 2400 tegn inklusive mellemrum) og det skal ifølge eksamenskataloget som minimum indeholde følgende elementer:
- Problemstilling som indeholder: Problemformulering/hypotese, afgrænsning, eventuelt tolkning
- Metodeafsnit indeholdende hvilke teorier, du vil gøre brug af og indsamlingen af data
- Analyse indeholdende eventuelle mulige handlingsrum
- Konklusion
Lige som i det korte projekt kan der i det lange projekt indgå materiale fx i form af videooptagelser, radioprogrammer, interviewoptagelser, nyhedsbreve etc. som bilag.
Vær opmærksom på, at der i det lange projekt indgår såvel metodebeskrivelse, analyse og konklusion samt øgede krav til afgrænsning og præcisering af problemformuleringen.
Når du skriver et langt projekt, så kan dispositionen for projektet derfor være:
- Indledning (med præsentation af og begrundelse for problemstilling)
- Problemformulering/hypotese (eventuelt med uddybning)
- Metode (med præsentation af og begrundelser for valg af metoder til indsamling af data, refleksioner over metode og indsamling af data)
- Teori (med præsentation af og begrundelser for valg af teori)
- Analyse (af data på grundlag af den valgte teori)
- Konklusion (med eventuelle perspektiveringer)
-
Synopsis
Synopsis må være på 4 sider. Der må gerne indgå andet materiale som fx billedmateriale, avisartikler, statistik og undersøgelser etc. Synopsen må dog maksimalt have et omfang af 4 x 2400 tegn inklusive mellemrum, og det skal ifølge eksamenskataloget som minimum indeholde følgende elementer:
- Indledning
- Hovedemne, problemstilling, problemformulering samt evt. afgrænsning
- Metodevalg og teori som kan skabe belæg for og begrunde forandring i praksis
- Hvilke empiriske data skal indsamles og hvordan
- Hvordan skal de analyseres og hvilke kritiske overvejelser bør indgå
- Litteraturliste
Synopsen skal forholde sig kritisk og refleksivt til genstandsfelt samt metode og teori.
Synopsen er problematiserende og perspektiverende, således at synopsen lægger op til at diskutere, hvorfor det er relevant/fornuftigt at stille netop de spørgsmål, synopsen stiller inden for den givne afgrænsning.
Synopsen tæller ikke med i karakteren, men er udelukkende et oplæg til eksaminationen.
-
Erhvervscase
Erhvervscasen skal være en kort beskrivelse af en virkelighedsnær situation og egen praksis. Casen er beskrivende og må maksimalt fylde 2 A4-sider, men kan også være et kort videooplæg, en PowerPoint eller lignende. Erhvervscasen skal indeholde en problemstilling samt en liste over hvilke teorier/modeller/værktøjer, der er relevante for at løse problemet.
Til eksamen skal du vise anvendelsen af teorier/modeller/værktøjer i forbindelse med den konkrete problemstilling. Du skal også perspektivere i forhold til de handlemuligheder, der er i praksis.
-
Afgangsprojekt
Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper. Projektet må samlet set have et omfang på maksimum 25 normalsider (25 x 2400 tegn inklusive mellemrum), og det kan udvides med max. 10 normalsider (10 x 2400 tegn inklusive mellemrum) pr. studerende.
Eksaminationen foregår individuelt, og det skal af opgaven fremgå hvilke dele af projektopgaven, den enkelte studerende er ansvarlig for. Se afsnittet AT GÅ TIL EKSAMEN, hvis du har brug for yderligere information om eksamen.
Afgangsprojektet skal ifølge eksamenskataloget indeholde følgende elementer:
- Indledning
- Problemstilling og problemformulering
- Begrundet teori‐, empiri‐ og metodevalg
- Case ‐ en tværfaglig, praksisorienteret udfordring
- Analyse hvor pointerne i særlig grad reflekterer møder mellem teori og praksis, og hvor disse kan bringe hinanden dynamisk i spil og gensidigt perspektivere
- Konklusion der gerne indeholder fremadrettede elementer til konkret handling
- Eventuelt bilag i begrænset omfang
Eksamen
Når du er startet på en videregående efteruddannelse er en del af uddannelsen, at hvert fagmodul afsluttes med en eksamen, enten mundtlig eller skriftlig.
Du bliver automatisk tilmeldt eksamen, når du tilmelder dig fagmodulet. Du kan ikke afmelde dig eksamen. Se mere om sygdom under afsnittet om at være studerende, hvis du bliver syg, når du skal til eksamen.
I det her afsnit kan du læse mere om:
Hvis du bliver syg til eksamen
Bliver du forhindret i at gennemføre en eksamen på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, skal du have mulighed for at aflægge eksamenen snarest muligt. Ligger eksamenen sidst i semestret, skal du tilbydes en ny tid i det efterfølgende semester.
Besked om fravær gives hurtigst muligt til studieadministrationen på tlf. 46 46 05 00.
Eksamensteknik
For nogle er det at gå til eksamen forbundet med dårlige oplevelser og stress eller også er det bare mange år siden du sidst har været til en eksamen. Du er måske bekymret for:
- Hvordan skal du forberede dig?
- Hvor meget skal du studere inden?
- Skal du holde et oplæg først, når du kommer ind til den mundtlige eksamen?
- Er du normalt meget nervøs til en eksamen?
- Går den sorte klap ned?
- Osv.
Det kan være svært at komme i gang med at forberede sig til eksamenen. Det kan også være, at det, at du skal til eksamen, fylder alt for meget for dig.
Der er nogle gode råd, du kan bruge, som måske kan hjælpe dig både med din forberedelse til eksamen men også under selve eksamenen hvad enten den er mundtlig eller skriftlig.
I videoen om eksamensteknik vil du blive præsenteret for, hvordan du kan forberede dig på en eksamen og hvordan du kan gå til eksamen.
Mundtlig eksamen - forberedelse
Hvordan skal du forberede dig? Hvor meget skal du studere inden? Skal du holde et oplæg først, når du kommer ind til den mundtlige eksamen? Er du normalt meget nervøs til en eksamen? Går den sorte klap ned? Har du dårlig erfaring med eksamener fra din skoletid?
Det er spørgsmål, der er væsentlige, at du forholder dig til.
-
Hvad kan du selv gøre?
- Få tjek på målene for fagmodulet. Hvad skal du kunne?
- Tag en temperatur på dit eget ambitionsniveau. Hvad vil du – og hvorfor?
- Lav en læse- og arbejdsplan for dig selv. Skab plads til såvel læsning som sjov
- Gør overspring til afslapning – planlæg din tid
- Find et sted, hvor du kan arbejde uforstyrret – fx på biblioteket
-
Hvad kan du gøre sammen med andre?
- Tal med din lærer om kravene til eksamen.
- Find studiekammerater, du kan arbejde sammen med – fysisk eller på nettet.
- Fortæl evt. andre hvad du læser. Brug anledninger til at øve dig i at formidle og forklare.
HUSK at eksamen er en enkelt opgave på din vej!
-
Skal du læse til eksamen? Så læs rigtigt!
- Undersøg din tilgang og forhåndsforståelse. Hvad skal du bruge teksten til – hvad er dit særlige formål med at læse teksten nu?
- Orienter dig i teksten. Gør dig klart, hvad teksten vil, og hvad du vil med teksten.
- Bearbejd det centrale til det, du skal bruge nu. Læs igennem. Noter. Læs dine noter igennem. Tag stilling til teksten, særlige begreber eller teorier.
- Omformuler det centrale til dit eget sprog.
- Brug tid på bearbejdningen. Skriv noter også i bogen.
- Gentag stoffet højt for dig selv, fx når du har læst et kapitel.
- Skriv et resume af teksten, især hvis det skal bruges i opgaven.
- Lav mindmaps, modeller og tegninger af det læste.
- Skab sammenhænge og forskelle med det du i øvrigt har læst.
- Fortæl dig selv eller en studiekammerat, hvad teksten handler om.
Mundtlig eksamen - selve eksamen
Se eksamenen i øjnene - opbyg din selvtillid.
Tænk positivt omkring din eksamen! Fokuser på alt det, du kan! Få feedback fra medstuderende og lærere! Overvej dit ambitionsniveau! Sæt dig ind i, hvad der forventes af dig! Kom i passende tid – ikke for tidligt, for så kan du nå at blive påvirket af andres nervøsitet.
-
Vis, hvad du kan!
- Vær godt forberedt. Du har måske 5 minutter til rådighed til at præsentere et oplæg. Tag kontrol over situationen ved at hilse på eksaminator og censor
- Strukturér din præsentation og dine pointer (hav eventuelt små kort med, hvor dine pointer står)
- Fortæl, hvis du er nervøs – det hjælper dig at sige det.
- Medbring gerne en disposition, som du giver til eksaminator og censor, slides og forslag til uddybning af punkter.
- Overvej din præsentationsform (vil du stå op, bruge PowerPoint, tavle)
- Øv, øv, øv dig i dit oplæg – lad være med at læse op, og lad være med at tale for hurtigt, når du øver dig.
- Giv dig tid til at indrette din plads.
- Lyt til, hvad du bliver spurgt om – bed hellere om at få gentaget spørgsmålet end at svare på det forkerte
- Lad være med at lade dig presse – tag dig en tænkepause
- Forbered dig på, at du vil blive spurgt til sidst, om der er noget du vil tilføje
-
Opgaverne under eksamination
Din opgave
Din opgave er at levere det bedste, du kan!
Din undervisers opgave er:
- At hjælpe dig til at levere det bedste
- At være i dialog med dig om opgaven og det faglige indhold
- At spørge til din faglige kunnen, viden og dine faglige refleksioner
Din censors opgave er:
- At sikre at eksamen foregår på en ordentlig måde
- At supplere med spørgsmål
- At notere forløbet
Skriftlig eksamen
Forberedelsen til en skriftlig eksamen ligner til dels forberedelsen til den mundtlige eksamen, bortset fra at du også skal sikre dig, at du har dit udstyr i orden (pc’er, lommeregner osv.). En skriftlig eksamen er på tid, og vil typisk bestå af nogle spørgsmål, du skal besvare.
-
Anbefalinger til skriftlig eksamen
Det er vigtigt, at du følger nedenstående anbefalinger:
- Tjek det udstyr du skal bruge samt hardware dagen før
- Medbring det relevante – bøger og noter med markeringer, hvis det er tilladt (tjek studieordningen)
- Husk drikkevarer og noget at spise
- Kom i god tid og vælg en plads, hvor du befinder dig godt
- Skab dig et overblik over spørgsmålene, inden du går i gang med opgavebesvarelsen – læs spørgsmålene omhyggeligt og svar på det, du bliver spurgt om
- Find ud af hvordan du vil prioritere din tid – er der lette/svære spørgsmål, som kræver forskellig tid?
- Lav en tidsplan for besvarelsen. Tag de lette spørgsmål først
- Gå videre fremfor at hænge fast i svære spørgsmål
- Gem hyppigt, hvis du arbejder på pc – medbring evt. en USB-nøgle, "gem-i-skyen" eller send en e-mail til dig selv
Efter eksamen
Når opgaven er afleveret eller eksamen er overstået er der ikke mere, du kan gøre. Du har gjort det bedste, du kunne på det tidspunkt, og mere kan ingen mennesker gøre. For mange der er i gang med en efteruddannelse, melder der sig en bekymring for den karakter, de vil få eller har fået.
Blandt mange studerende på efteruddannelserne hersker der en forestilling om, at kun en tocifret karakter er noget værd. Det er noget vrøvl, for både karakteren 4 og karakteren 7 er rigtig gode karakterer, og slet ikke noget at ærgre sig over. Mange har kolleger, der vil være nysgerrige og spørge ind til den karakter, de har fået. Måske har du også en leder eller chef, du synes, du skal "give en super præstation"!
Men husk! Det kræver en indsats at tage en efteruddannelse samtidig med, at du har et arbejde og måske et familieliv, der også skal passes! Og nærmest lige meget hvad du skal bruge din efteruddannelse til, så betyder den enkelte karakter ikke noget. Det er beviset for gennemført uddannelse eller fagmodul, der betyder noget.
Du skal nyde, at eksamen er overstået, og rose dig selv for din indsats!
-
Hvis du ikke består eksamen
Alle studerende har ret til 3 eksamensforsøg.
Hvis man dumper til en eksamen, har man yderligere 2 eksamensforsøg kaldet reeksamen. At dumpe en eksamen vil sige, at man får karakteren 00 eller derunder.
I særlige tilfælde kan man søge om dispensation til et 4. eksamensforsøg efter samtale med studievejlederen.
Hvis du skal til reeksamen og har brug for støtte, er du velkommen til at kontakte studievejlederen.
-
Hvis du udebliver fra eksamen
Hvis du udebliver fra en mundtlig eller skriftlig eksamen eller reeksamen, tæller det som et brugt eksamensforsøg.
-
Find din karakter i Wiseflow
Som studerende på KEA kan du efter endt eksamen finde dit eksamensresultat på Wiseflow.
Klik på billedet eller nedenstående link for at se, hvordan du finder dit resultat på Wiseflow.
Eksamensresultat på Wiseflow (video)
-
Eksamensbevis
Efter endt eksamen vil dit eksamensbevis blive tilsendt elektronisk til din e-Boks. Har du ikke modtaget dit bevis, kan du kontakte studieadministrationen på 46 46 05 00.
Eksamensnervøsitet
Eksamensnervøsitet har sammenhæng med angst og kan være ganske naturlig. Angst er en tilstand præget af indre uro, anspændthed og bekymring. Ofte indeholder den urealistiske katastrofale forestillinger. Den kan vise sig fysisk, følelsesmæssigt og socialt.
-
Eksamensangst
Alle oplever angst ind i mellem og angst kan være hensigtsmæssig, men angst hæmmer vores koncentrationsevne og er ikke så hensigtsmæssig i eksamenssituationen.
- Juster dit ambitionsniveau
- Hold op med at evaluere dig selv hele tiden
- Flyt fokus fra eksamen til pointerne for dit oplæg
- Find ud af, hvem der kan støtte dig
- Øv dit oplæg, så du er sikker og føler dig ‘fri’ i det
- Nervøsitet er også en energikilde
Sæt ord på din angst. Tal evt. med en af dine studiekammerater, en underviser eller en studievejleder om din angst for at gå til eksamen. Eller find et stille sted, hvor du kan formulere din angst, enten skrive om den eller tale om den med dig selv. Sæt ord på, hvad det værste, der kan ske, er. Er det noget man dør af?
-
Negative tanker
Negative tanker følger ofte med, når man bliver meget nervøs. Det er meget uhensigtsmæssigt!
De bliver ofte til en negativ spiral, som vil hæmme dig i en eksamenssituation. Du må forholde dig til dine negative tanker, og få vendt spiralen! Du skal se på det, der er godt – du er i gang med at efteruddanne dig! Du har klaret dig indtil nu!
Nervøsitet har ikke noget med dit faglige niveau at gøre – de fleste, der er meget nervøse eller har eksamensangst, er dygtige studerende, som har et højt ambitionsniveau og gerne vil præstere godt.
Du kan vende den negative spiral ved aktivt at sige til dig selv, at det her ikke handler om liv eller død. Solen skinner stadig, lige meget hvordan det går!
Du kan også:
- Lave en struktur for dit oplæg
- Øv dig på dit oplæg til du føler, du har overblik og kontrol
- Tal højt
- Varm op
- Læg dig ned og få styr på vejrtrækningen
- Træk vejret
- Lav stemmeøvelser
- Når du går ind til eksamen, hjælper det at tænke: ‘hej venner’
Klagevejledning
I henhold til eksamensbekendtgørelsen har du ret til at klage over dit eksamensresultat. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter, karakteren er givet. Eksamensresultater bliver meddelt senest 4 uger efter endt eksamen for skriftlige eksaminer, ved mundtlige eksaminer meddeles bedømmelsen umiddelbart efter endt eksamen.
Klagen kan vedrøre eksamensforløbet eller selve bedømmelsen. Når KEA har modtaget din klage, vil den blive forelagt for eksaminator (din underviser) samt censor, som har en frist på 2 uger til at svare på klagen. Herefter har du ret til at kommentere udtalelserne inden for en frist på en uge.
Du kan læse mere om, hvordan du klager over en eksamen i den fælles studiehåndbog
Afslutning af en hel uddannelse
Efter du har afsluttet din uddannelse, vil dit afgangsbevis blive tilsendt elektronisk via Digital Post. Derudover vil du også få udleveret dit afgangsbevis til dimissionen.
Dimission
Hvert semester afsluttes med en dimission, hvor vi fejrer dimittenderne (afgangsstuderende) på diplom- og akademiuddannelserne. Ud over at du og din familie inviteres, bliver også din nærmeste leder inviteret. Festen holdes i festsalen hos KEA på Frederikkevej 8-10 i Hellerup.
Der vil være festtalere og overrækkelse af afgangsbeviser. Derudover overrækkes prisen for det mest bemærkelsesværdige projekt for semestret.
Datoen for dimissionen oplyses ved opstart af afgangsprojektet og ligger typisk ultimo januar og juni.
Praktisk info
I Studiehåndbogen kan du finde praktisk information om KEA og KEAs uddannelser. Studiehåndbogen indeholder både information til studerende, der læser på fuldtid og til dig, der læser ved siden af dit arbejde. Information, der er særligt for dig på en efteruddannelse, er tydeligt markeret med en blå boks.
Nedenfor har vi samlet de opslag i Studiehåndbogen, der kan have relevans for dig.
- Adfærdsregler
- Adgang til KEA
- Administration
- Adresser
- Affald
- AI - kunstig intelligens
- Alumne
- Artikler online
- Biblioteket
- Bil
- Brand og beredskab
- Brugernavn
- Brug af data i IT-systemer
- Bygninger
- Bøger
- Chatbots
- ChatGPT
- Chikane
- Code of Conduct
- Cykel
- Databaser
- Defekte ting i KEAs bygninger
- E-bøger
- ECTS
- Evaluering
- Fejl og mangler på bygninger
- Ferie og lukkedage
- Find medarbejder
- Find vej
- Fronter
- Grønne initiativer
- Hittegods
- Informationssøgning
- Inventar og elektriske apparater
- It-systemer på KEA
- Jura
- KEA Alumne
- KEA Login
- KEA Mail
- KEA Print
- KEA Wireless
- Klager
- Krænkende adfærd
- Kunstig intelligens
- Litteraturhenvisninger
- LMS
- Login
- Læringsplatform
- Læsestrategier
- Magasiner
- Miljøtiltag
- Miljøbevidst
- Mobning
- Nedværdigelser
- Notatteknik
- Office 365
- Online opførsel
- Oprydning
- Ordensregler
- Parkering
- Persondata i IT-systemer
- Platforme på KEA
- Pædagogiske grundprincipper
- Referencer
- Rengøring
- Research vejledning
- Rusmidler
- Rygning
- SDBF
- Service Desk
- Serviceportalen
- Skiltning
- Skrald
- Studieadministration
- Studieordning
- Studieteknik
- Studietilfredshed (undersøgelser)
- Studievejledning
- Studieviden
- Studieværktøjer
- Sygdom
- Trådløst netværk
- Uddannelsessystemet
- Udearealer
- Vagtordning
- Wifi
- Wiseflow
- Åbningstider
- Årets Underviser
