Lygten 16 bliver snart mere bæredygtig. Vi er ved installere et solcelleanlæg på taget af baghuset, hvilket giver 425 m2 fyldt med grøn energi.
Solceller på vej på Lygten 16
Medarbejdere fra Facility og KEA Teknik har checket, hvor meget strøm vi bruger og hvornår på døgnet, vi bruger mest. Så al den energi, vi får fra solcellerne, skal dække vores største strømforbrug. Og det bedste? Vi forventer at lave mindst 20% af vores egen el. Som studerende på KEA får I mulighed for at følge med i, hvor meget strøm vi producerer – og bruge det i jeres undervisning.
På KEA vil vi gerne være med i den grønne bølge og tænke mere bæredygtigt, især med de stigende energipriser. Solcellerne kommer til at producere ca. 80.000 kWh om året. Det svarer næsten til elforbruget for 50 mennesker. Plus, vi reducerer vores CO₂-udledning med 9.500 kg om året. Det er ligesom at stoppe en bil fra at køre mere end en gang rundt om Jorden.
Installationen starter d. 27. september, og vi regner med, at det hele er oppe at køre i december. Og der er flere solcelleanlæg på vej på KEA. På campus på Guldbergsgade regner vi på et anlæg på tagfladen af bygning A som supplement til det mindre anlæg på bygning E.