Danmarks første Uniform på jobbet-dag falder d. 27. september. KEA støtter op om initiativet, og alle studerende og ansatte, der er del af Reservestyrken, har derfor mulighed for at bære uniform på dagen.
Vil du trække i uniformen på KEA?
Danmark fik i juni en ny mærkedag - Uniform på jobbet-dag. Den giver reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet. Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten – der samlet betegnes som Reservestyrken - lov til at bære uniform på deres arbejdsplads eller studiested én dag om året.
I år afholdes dagen d. 27. september, og det vil derfor være muligt at trække i militæruniformen på alle KEAs campusser på denne dag, hvis man er en del af Reservestyrken. Deltagelse i dagen er frivillig.
Uniform på jobbet-dag er blevet til i regi af et samarbejde mellem forsvaret og den offentlige sektor om forsvarets brug af Reservestyrken, der går under navnet InterForce. KEA tilsluttede sig samarbejdet i slutningen af 2022 – det kan du læs mere om her.
Du kan læse mere om baggrunden for dagen på uniformpåjobbetdag.dk og i dette brev til virksomheder og studiesteder fra forsvarsministeren.