Når du starter på KEA får du et studiekort. Studiekortet skal du bruge til at printe og skanne, og det giver dig også adgang til KEA.
Studiekort
Når du starter på KEA, skal du have et studiekort. Studiekortet bruges til at komme ind på KEA og til at printe. Derfor er det vigtigt, at du har dit studiekort med hver dag.
For at få dit studiekort skal du uploade et billede på mit.kea.dk/studiekort. Det er lettest at tage et billede med din smartphone og uploade direkte derfra. På mit.kea.dk/studiekort er der en guide, som du blot skal følge. Herefter får du en mail med info om afhentning af kortet.
Dit studiekort må ikke opbevares i nærheden af din telefon, da det ødelægger kortets chip.
Hvis du har problemer med kortet
Hvis dit studiekort holder op med at virke, så henvend dig i Receptionen på dit campus eller skriv til reception@kea.dk. Her kan du få hjælp med kortet. Er dit kort udløbet eller hvis du har mistet det, kan du selv bestille et nyt på mit.kea.dk/studiekort ved at uploade et nyt billede. Du skal også skrive til servicedesk@kea.dk, hvis du mister dit studiekort, så vi kan spærre det gamle.