Nem og sikker måde at lave egne betrukne knapper.
Svingarm - Slåede knapper
Slåede knapper er stofbetrukne knapper. Derved kan du lave dine egne knapper, betrukket med dit eget stof, så de passer fuldstændigt til dit projekt.
Betrukne knapper kan være en virkelig fin detalje, især hvis du ønsker i knap der ikke er så fremtræden.
Svingarmsmaskinen er det redskab der anvendes til betrækning af knapper, Det bliver ofte et super flot resultat og er mere sikkert og holdbart end at slå det sammen. For at bruge den, skal der påmonteres noget værktøj/stempler på svingarmen. Stemplerne varierer alt efter hvilken type knap/snørering/nitte du vil lave og hvilken størrelse du ønsker. Det er derfor meget vigtigt at bruge det korrekte værktøj/stempel i den rigtige størrelse.
Hele udvalget af knapper osv. kan ses på A3 og det hele ligger opdelt i kasser i det hvide skab.I hver kasse ligger også det tilhørende værktøj, som specifikt skal bruges. Så sørg for at lægge værktøjet tilbage til hvor det hører hjemme, i den korrekte kasse, efter at du har brugt det.
Vær opmærksom på at hver af svingarmene er indstillet til enten kun at lave trykknapper, nitter og snørering, eller at lave slåede/betrukne knapper.
Hvis du gerne vil bruge svingarmen, så tag fat i den værkstedsansvarlige, så du kan få en introduktion til maskinen.
Placering
Du finder denne maskine i Fashion Lab A267/A270
Vejledning
Hvis du gerne vil lave slåede knapper på svingarmen, kan du finde en step by step vejledning her
Husk at overveje vlieseline
I nogle tilfælde kan det være smart at stryge vliesline på bagsiden af stoffet du bruger til at betrække knapperne med. Vlieslinen forstærker stoffet, så det vil holde i længere tid. Dette er især vigtigt at overveje i tyndere kvaliteter