Avanceret digital husholdnings maskine der kan lave et væld af sømme og smukke knaphuller
Pfaff Expression
På fashion lab råder vi over forskellige typer husholdnings symaskiner, som står til rådighed hvis du har brug for alternativer til industrimaskinerne.
Fordelen ved husholdnings symaskiner er at de rummer et væld af forskellige sømme, som der ikke er mulige at lave på industrimaskinerne. Derudover kan de også være nyttige til at lave knaphuller på.
Pfaff Expression.
Pfaff Expression er en lidt mere avanceret maskine og hvor de sømmene indstilles på et grafisk digitalt display. Maskinen kan lave et væld af dekorative stikninger, praktiske sømme, broderiteknikker og kan ikke mindst automatisk sy knaphuller.
I maskinen ligger der lidt ekstra tilbehør, så som ekstra spoler, trykfødder og nåle. Hvis der er noget du mangler til maskinen, så spørg endelig den værkstedsansvarlige.
Placering
Du finder denne maskine i Fashion Lab A267/A270
Store knaphuller
Denne maskine kan lave knaphuller på op til 5 cm. Det er derved den eneste maskine på Fashion Lab der kan lave knaphuller der er større end 2,8 cm.
Tråd
Brug kun små ruller tråd til denne maskine. De store som normalt anvendes til industrimaskinerne er ikke ligeså anvendelige på husholdningsmaskiner. Hvis du har brug for små ruller sort eller hvid tråd, kan du spørge den værkstedsansvarlige.