Dame standardmønstre, som anvendes til mønsterudvikling.
Dame grundforme
En grundform er en slags standardmønster,med moderat vidde og som sidder til på kroppen. Grundformen bruges som en base til at udvikle nye mønstre ud fra. Grundformen er et nødvendigt redskab for dig som gerne fysisk vil mønsterudvikle på bord.
Fashion Lab har forskellige typer grundforme, der er lavet af pap, til både herre, dame og lidt til børn.
Grundformene er ikke placeret frit tilgængeligt på værkstederne, så hvis du har brug for at låne en, må du endelig spørge den værkstedsansvarlige.
Husk at der også ligger grundforme i CLO, som du kan printe ud og derefter anvende til mønsterudvikling på bord.
Placering
Du finder grundformene hos den værkstedsansvarlige i Fashion Lab A267/A270. Spørg din underviser eller den værkstedsansvarlige
Fashion Lab har disse dame-grundforme- alle i str. 38:
- Jakke grundform med 2-søms ærme
- Skjorte grundform med brystindsnit, med 4 cm rørlighedsvidde
- Skjorte grundform uden brystindsnit, med 4 cm rørlighedsvidde
- Skjorte grundform med brystindsnit, med 8 cm rørlighedsvidde
- Skjorte grundform uden brystindsnit, med 8 cm rørlighedsvidde
- T-shirt grundform med lange ærmer
- Bukse grundform
- Kjole grundform, med 2 cm rørlighedsvidde
- Kjole grundform, med 6 cm rørlighedsvidde
- Kjole grundform, med 10 cm rørlighedsvidde
- Nederdels grundform
Pap grundforme anvendes på følgende måde:
- Overvej nøje hvilken af de mulige grundeforme, der passer bedst til netop dit projekt, og vælg denne.
- Tag et stykke mønsterpapir og tegn grundformen af. Husk at tegne ALLE streger og informationer med på papiret: MF, MB, Taljevidde, Hoftevidde, Overvidde, indsnit osv. Husk også alle notches, samt trådretning. Husk at skrive hvad der er for og bag, samt mønsterdelenes navne.
- Nu kan du hænge pap grundformen tilbage på sin plads og det aftegnede mønster er nu klar til at bruge til mønsterudvikling.
- Husk at der IKKE er sømrum på en grundform. Det er noget du skal tilføje efter din mønsterudvikling og når du er klar til at sy en prøve op.