Er du klar til et fladt arbejdsmarked, hvor sarkasme, kvajekager og fælles succes’er går hånd i hånd med chefer, der rydder op efter morgenmaden og har døren åben til sparring? Hvis ikke, så læs med her, hvor du får en hurtig intro til nogle af de vigtigste ting, du skal vide om det danske arbejdsmarked.
Onsdag afholdt KEA endnu engang arrangementet Made@KEA for studerende og alumner. Denne gang var der fokus på de internationale uddannelser, og hvad man som udlænding skal vide om de danske arbejdspladser. Det kan Kay Xander Mellish, som flyttede til Danmark fra USA i 2000 og siden har skrevet flere bøger om det danske arbejdsmarked, fortælle rigtig meget om.
Her får du hendes observationer og gode råd til det danske kontorlandskab:
Lighed er enormt vigtig på det danske arbejdsmarked. Lighed handler ikke om at sige, at man er lige, det handler om at vise, at man er lige. Det betyder, at du kan se chefen gå i køkkenet og tømme opvaskemaskinen eller rydde op efter den fælles morgenmad.
Det betyder også, at du faktisk forventes at sige din chef imod, hvis du mener, at han/hun tager fejl.
Og når du møder folk for første gang, vil de højst sandsynligt bare præsentere sig med deres fornavn - også selvom de er direktør for hele firmaet.
Tillid er en vigtig ting på det danske arbejdsmarked. Melder du dig fx syg, så stoler din chef og dine kolleger på, at du rent faktisk er syg, og du vil ikke blive tvunget til at komme med lægeerklæringer, som kan være tilfældet i andre lande. Det samme med dine arbejdsopgaver. Danske chefer viser ofte større tillid end andre steder, og de har tillid til, at du udfører de arbejdsopgaver, du er blevet ansat til.
Men med den her tillid er det vigtigt at understrege, at den forsvinder igen, hvis du lyver eller snyder. Så melder du dig syg, skal du ikke smutte på café eller ud og handle. Og kommer du til at lave en fejl, så indrøm det med det samme i stedet for at prøve at dække over den.
"Hvis du laver en pinlig fejl, så forventes det, at du køber 'kvajebajer' til alle, der bliver påvirket af fejlen. I dag vil det nok ofte være i form af 'kvajekage', hvis det er i arbejdstiden," siger Kay.
Tiden og særlig balancen mellem arbejdsliv og privatliv er vigtig at have for øje, når man starter på en dansk arbejdsplads. Det er ikke nødvendigt at lægge en masse ekstra timer på sit arbejde.
"Faktisk vil din chef måske undre sig over, hvorfor du ikke kan lave dit arbejde indenfor normal arbejdstid," fortæller Kay, som desuden understreger, at det er vigtigt at respektere sine kollegers tid. Så har man mange kolleger med små børn, er det nok ikke den bedste ide at lægge en masse møder sidst på eftermiddagen, hvor de måske skal hente børn.
Respekten for tid fører ifølge Kay til en meget direkte omgangstone på de danske arbejdspladser, og det kan være skræmmende for udlændinge, der måske er vant til, at kritik og forslag til ændringer pakkes ind i positiv feedback før og efter.
Humor og den danske sarkasme kan være særlig svær for udlændinge at fange, understreger Kay Xander Mellish.
"Danskerne tilføjer ikke 'det var bare for sjov', men som international medarbejder på en dansk arbejdsplads, kan man godt blive i tvivl, om det nu også var en joke," siger Kay, som fortæller, at sarkasme anses for at være en måde at vise intelligens på – meget modsat andre lande, hvor sarkasme anses for at være mere fordummende.
Humor er en måde at vise, at man ikke tager sig selv for seriøst på den danske arbejdsplads.
Kay havde en række gode råd til de internationale studerende:
Med til arrangementet var også et panel bestående af otte internationale alumner, som kom med deres råd til de nuværende studerende på KEA:
"Tag dig tiden til at netværke. Det kan godt være, det er besværligt at komme op af sofaen om aftenen, men gør det alligevel. Deltag i netværksarrangementer – det er en investering, der vil give dig en masse tilbage," mener Toni Prodan, der har læst Business Economics and IT og i dag arbejder som Digital Transformation Consultant i Danske Bank.
Matthew Thomson er enig. Han fik drømmejobbet hos BIG ved at turde række ud til en oplægsholder fra BIG, som han kun havde mødt kortvarigt.
"Som udlænding i Danmark handler det om ikke at være bange for at spørge og række ud. De skal nok sige nej, hvis de ikke har tid eller ikke er interesserede," mener Matthew, der læste Architectural Technology and Construction Management på KEA.
Det kan selvfølgelig være svært her i corona-tiden at deltage i arrangementer og fysiske netværk, men så er rådet fra panelet at række ud via LinkedIn. Det vigtige her er bare at huske den personlige hilsen – hvorfor vil du gerne connecte? Ellers virker det ligegyldigt, og du får ikke noget ud af det.
Hvis der er nogle case competitions eller hackathons inden for dit fagfelt, så er det også en god idé at deltage i dem. Selvom der kan være mange enormt dygtige deltagere i case competitions, og det kan være svært at nå til tops, så er det stadig en god øvelse og det ser godt ud i din portfolio efterfølgende.
"Jeg deltog i en case competition hos L'Oreal med min gruppe på KEA, og vi blev nr. 2 i deres nordiske konkurrence. Det har betydet enormt meget for mit CV," fortæller Kata Borsi, der har læst Design, Technology and Business og efterfølgende top-up'en Design and Business på KEA og i dag arbejder som Business Development Representive hos Queue-it.
Derudover havde både Kay Xander Mellish og paneldeltagerne en sidste vigtig pointe til de internationale studerende: Meld dig ind i en fagforening.
"Fagforeningen kæmper for dig."
Made@KEA bliver arrangeret af KEA Alumne. KEA Alumne er for studerende og uddannede fra KEA, hvis du vil være en del af vores alumne-netværk, så meld dig ind på LinkedIn.
Hvis du vil vide mere om vores indsats for at fastholde internationale studerende i Danmark efter endt uddannelse eller om KEA Alumne, kan du kontakte Signe Rasch, alumnekoordinator,
