Forskellige former og muligheder, december 2024
Crowdfunding
Er du studerende på en videregående uddannelse eller ungdomsuddannelse og har du startet en virksomhed eller overvejer du at gøre det? så vil du typisk få brug for kapital til at komme i gang eller videreudvikle din idé/projekt/forretning. Crowdfunding kan være en blandt flere veje til finansiering. Men hvordan fungerer det med crowdfunding? Hvilke former findes der? Og kan man bruge det til andet end blot at rejse ekstra finansiering?
Deltag i dette webinar og få et hurtigt overblik over de vigtigste ting du skal vide, hvis du overvejer crowdfunding. Du får også mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte have. På webinaret vil repræsentanter fra Dansk Crowdfunding forening dele ud af deres mange erfaringer og store viden på området.
Webinaret er målrettet studerende på videregående uddannelser, som er medlem af Start Up Programme, Ungdomsuddannelser som anvender Company Programme eller Kick-Start Programme og studenteriværksættere, som tidligere har fået et mikrolegat.