På de forskellige campus-områder er der forskellige parkeringsregler. Bliv klogere på, hvor du kan sætte din cykel eller om der er plads til din bil.
Parkering
Cykler
Alle KEAs adresser har cykelstativer, som du skal benytte.
På Guldbergsgade er der desuden cykelkælder - cykler skal her stilles i stativerne, da de ellers vil blive fjernet. Ladcykler kan udelukkende parkeres for enden af stativerne.
Biler og andre køretøjer
El-løbehjul
Det er ikke tilladt at tage el-løbehjul med ind i KEAs lokaler, og opladning af el-løbehjul på KEA er ikke muligt.
KEA Facility & IT anbefaler, at du anskaffer dig en lås til dit el-løbehjul og tager batteriet med dig, hvis du er utryg ved at parkere i cykelstativ eller i cykelkælder på Guldbergsgade. Vi gør desuden opmærksom på, at det er din indboforsikring, som skal dække evt. tab ifm. tyveri.
Biler
Der er forskellige muligheder for parkering alt afhængig af, hvilken adresse du er på på KEA. Eventuelle parkeringsafgifter er udelukkende en sag mellem den studerende og parkeringsselskabet, og KEA tager hverken part eller ansvar i sådanne sager.
Guldbergsgade
KEA kan desværre ikke tilbyde de studerende parkeringspladser på adressen. Parkering skal derfor ske ved nærmeste vej, under de angivne restriktioner.
Prinsesse Charlottes Gade
KEA kan desværre ikke tilbyde de studerende parkeringspladser på adressen. Parkering skal derfor ske ved nærmeste vej, under de angivne restriktioner. Det er dog tilladt at parkere sin motorcykel eller knallert på Prinsesse Charlottes Gade inden for det anmærkede areal i gårdrummet.
Lygten 16
KEA kan tilbyde de studerende at benytte parkeringsarealet bag bygning B. Der kræves ikke parkeringstilladelse, men der er et begrænset antal pladser.
Frederikkevej
Det er gratis at parkere på adressen, der er dog kun et begrænset antal pladser til kursister på videre- og efteruddannelse.
Milnersvej, Hillerød
Der er mulighed for parkering på Campus Hillerød. Parkeringen er en del af U/NORD, men som studerende på KEA kan du også benytte parkeringspladserne.
Du skal registrere dit køretøj for at undgå kontrolafgifter. Ved indgangen til KEAs bygning på campus finder du en iPad, hvor du kan registrere din bil og få en dagsbillet.
Du kan også registrere din nummerplade på parkering.kea.dk. Du logger ind på løsningen med dit KEA-login. Når du har registreret din bil, må du parkere på campus Hillerød i seks måneder, hvorefter du skal registrere din bil igen.
Parkeringspladsen på Campus Hillerød kontrolleres af ParkZone. Hvis din bil ikke er korrekt registreret, eller parkeret efter skiltningen, vil der kunne udskrives en kontrolafgift på 510,-. Betaling af kontrolafgift og klager sker til ParkZone.