Har du en underviser eller et underviserteam, der inspirerer, begejstrer og samtidig ser dig og dine medstuderende? En underviser der møder jer, der hvor I har brug for at blive mødt, så jeres faglige udvikling har fart på? Hvert år kåres Årets Underviser på KEA. Indstil din favoritunderviser og se hvem der har vundet tidligere.
Årets underviser
Når Årets underviser kåres på KEA, bliver vinderen valgt baseret på indstillinger fra KEAs studerende. Har du en underviser, der fortjener prisen? Så husk at sende din indstilling af sted på den mail, du modtager i din KEAmail.
Inspirerende og kompetent undervisning
Kan du sige ja til en af nedenstående? Så kunne det være, at du skulle indstille den pågældende underviser til Årets Underviser på KEA.
Har du en underviser, der inspirerer dig og dine medstuderende, både fagligt og personligt?
Har du en underviser, der støtter dig og dine medstuderende og møder jer, der hvor I har brug for det?
Har du en underviser, der gør fagligt vanskeligt stof sjovt og nemt at forstå?
Har du en underviser, der kan noget helt fjerde, der betyder meget for dig og dine medstuderende i jeres hverdag og undervisning?
Du indstiller din yndlingsunderviser via linket i den mail, du modtager omkring Årets Underviser. Se årets deadlines mm. i boksen nedenfor.
Hyld din favoritunderviser i 2023
I år kan du indstille undervisere og underviserteams fra
d. 16. marts og frem til d. 1. april.
Du modtager en mail i din KEA-mail med link til indstillingsformularen d. 16. marts. Hvis du vil være sikker på, at din indstilling tæller, så husk at udfylde den senest d. 1. april.
Årets nominerede i 2023 afsløres løbende i maj og juni på kea.dk/årets-underviser, mens vinderen afsløres d. 17. august 2023 her på mit.kea.dk og på kea.dk.
Årets underviser på KEA går videre til Undervisningsprisen, som er en national konkurrence.