KEA Studieliv

KEA Studieliv byder dig velkommen til et studie med masser af sociale aktiviteter og engagerede foreninger med plads til alle.

Studielivet på KEA består af studenterpolitiske og sociale initiativer, drevet af frivillige studerende, som brænder for at skabe de bedste rammer for et trygt og sjovt studiemiljø.

Som frivillig på KEA gør du en enorm forskel for dine medstuderendes og dit eget studieliv. Du har mulighed for at ytre dine egne holdninger, skabe forandring samt danne unikke fællesskaber med andre KEA-studerende på tværs af uddannelser og årgange. Derudover lærer du at samarbejde med andre såvel som at forhandle med repræsentanter fra erhvervslivet eller andre faglige organisationer.

Fælles for alle foreninger og frivillige er visionen om et KEA for alle studerende, og et KEA, som gør det sjovt og trygt at studere. Forskelligheder respekteres og værdsættes, og vi arbejder for at skabe et studiemiljø for alle og ikke for nogen.

I Studieliv er vi dybt taknemlige for, hvor meget de frivillige ildsjæle gør for KEA. Derfor har vi skaffet en række eksklusive frivillig-rabatordninger rundt omkring i byen.

  • Ristet Rug: Kaffe til 20 kr. og sandwich 65 kr.

    BRUS: 10 %

    RUST: Gratis garderobe

    Mud Honey: 20 % på kaffe 

    SMAG: 10 % på Fælledvej

    Simply Cooking: 10 % inden kl. 10.00

    Café Sirius: 20 % mandag til fredag

Kalender

I kalenderen finder du kommende begivenheder, som retter sig mod dig som studerende.

Om KEA Studieliv

KEA Studieliv arbejder for at skabe det bedste og mest inkluderende studiemiljø på KEA.

Vi ønsker, at studiemiljøet skal være præget af sjove arrangementer og initiativer, at de studerendes stemmer bliver hørt, og at der på KEA er plads til ALLE på trods af forskelligheder.

Vi sidder til daglig på delt kontor med biblioteket på Campus Guldbergsgade, hvor I er meget velkomne til at komme og hilse eller stille spørgsmål. Her arbejder vi hårdt for at skabe de bedste rammer for jer.

Skriv til os på studieliv@kea.dk

Casper, Søren, Maria og Kathrine
Kathrine, Casper, Søren og Maria fra KEA Studieliv