Som studerende på KEA får du udleveret et studiekort af Studieadministrationen, som du kan bruge på den adresse, dit studie primært er tilknyttet, inden for KEAs åbningstider.
Adgang til KEA
Du kan se de aktuelle åbningstider for din uddannelse på din uddannelsesside, og du kan se alle åbningstider på KEA under Åbningstider i Studiehåndbogen. Du skal henvende dig til Studieadministrationen, hvis du har behov for adgang til en anden adresse, eller der er fejl på dit studiekort.
Har du mistet dit studiekort, kan du bestille et nyt studiekort på mit.kea.dk/studiekort.
Hvis du i en særlig anledning har behov for adgang til KEAs bygninger uden for de angivne åbningstider, skal du henvende dig til den ansvarlige studiechef senest to hverdage før behov. Husk at holde øje med ændringer i åbningstider på mit.kea.dk/studiehåndbog.
Adgang på Campus Hillerød
Som studerende på Bygningskonstruktør i Hillerød har du adgang til KEAs del af campusområdet med dit studiekort.
Hvis du prøver at komme ind i bygningen ved ikke at bruge din adgangsbrik, vil du sætte alarmen i gang. Ved igangsættelse af alarm vil en vagt komme og rundere bygning og se, at alt er, som det skal være.
Har du problemer med dit studiekort, skal du kontakte Studieadministrationen på reception@kea.dk. Har du mistet dit studiekort, kan du selv bestille et nyt på mit.kea.dk/studiekort ved at uploade et nyt billede. Du skal også skrive til servicedesk@kea.dk, hvis du mister dit studiekort, så vi kan spærre det gamle.
For dig der læser på en efteruddannelse
Læser du på en af vores efteruddannelser, får du ikke udleveret et studiekort. Ved undervisning på et fagmodul eller kursus vil indgangene være åbne, og du har derfor ikke brug for studiekort.
Har du spørgsmål ang. adgang til undervisningslokaler for efteruddannelser, kan du skrive til efteruddannelse@kea.dk