Hvor skal man gøre af sit Nescafe-glas, og kan affaldssorteringen optimeres markant ved at flytte et klistermærke? Trine Bomhold Christensen har i 10 uger observeret og analyseret, hvordan det går med den nye affaldssortering på KEA og ikke mindst, hvordan den kan optimeres.

Du har sikkert prøvet det: stået med et stykke affald i hånden og så lige trådt to skridt tilbage for at læse på siden af KEAs nye affaldsbeholdere for at finde den rette. Eller måske har du kigget ned i beholderne for at se, hvad der lå i dem, og på den måde forsøgt at regne ud, hvor du skulle smide æbleskroget.

Det har Trine Bomhold Christensen i hvert fald set igen og igen i løbet af de uger, hun har observeret vores adfærd ved KEAs nye affaldsbeholdere. 

Hendes observationer har ledt til mange aha-oplevelser blandt andet, at der skal skiltning på toppen af affaldsspandene, at folk ikke ved, hvor beholderne til papir og glas er, og at der fx skal informeres om, hvordan pedellerne kan hjælpe med opbevaring af prototyper.

”Jeg har brugt den første og største del af tiden på at observere og undersøge adfærden hos studerende og ansatte – hvad gør folk, hvordan ser de ud i ansigterne, og hvad taler de om. Jeg har også undersøgt beholderne – hvad ligger der i dem, hvad ligger forkert og ved siden af,” siger Trine Bomhold Christensen, som er ansat i 10 uger som studentermedhjælper hos Facility i et affalds-nudging projekt.

Observationer og mønstre er blevet samlet, og der er genereret løsninger, som i øjeblikket testes, og hvor det vil vise sig, hvad der har virket, hvor der skal gøres mere, og hvor der skal trimmes.

Affalds-kunst og intuitiv skiltning

Men allerede nu står flere ting klart.

”En del af affaldet sorteres forkert, og det handler både om hvilken information, man får, men især placeringen af information, som overhovedet ikke er i øjenhøjde eller tager højde for, hvor vi kigger. Derfor har jeg udarbejdet noget materiale, som skal placeres på toppen af affaldsspandene med billeder af det affald, der skal i den pågældende beholder, ” siger Trine Bomhold Christensen.
”Vores affalds-leverandør kan give tal på, hvor meget fejlsortering, der er fra gang til gang, så vi bør kunne se, om det virker.” 

Og så er der det affald, som ikke passer i de opstillede stationer fx glas og papir.
”Når jeg interviewede folk, sagde de, at der manglede beholdere til papir – de vidste ikke, at papir skal i kopirummene. Eller at pedellerne kan hjælpe med glas.” 

Der er til gengæld ingen affaldsstationer inde i klasselokalerne, kun på fællesarealerne. Så de studerende skal nudges til at huske at tage deres affald med ud af klasselokalerne. 

”Vi overvejer fx at lave trash-art – altså lægge deres affald i glasmontre, som vi kender fra museer, så det bliver tydeligt, hvor meget affald, der bliver efterladt i lokalet. Og måske kan man genkende noget af sit eget glemte affald. Vi håber, det kan appellere til folks samvittighed,” siger Trine Bomhold Christensen.

Synliggørelse af affald kan være ret effektivt. Nogle virksomheder gør det i deres kantiner, hvor de skriver, hvor meget mad, der bliver smidt ud, hvilket får folk til at holde igen ved buffeten næste gang.

Pedellerne kan hente glas

En af de ting Trine Bomhold Christensen bed mærke i er, at der er meget rod i de studerendes tekøkkener – og rod avler rod. Også andre steder.

”Men det er ikke kommunikeret ordentligt, at det er de studerendes ansvar at tømme opvaskemaskine og rydde op. De tænker nok, at det er der nok nogle andre, der gør.”

Mens beskidt service skal i opvaskeren, så har de studerende ikke noget oplagt sted, de kan gøre af deres prototyper, så de står typisk på bordene, og så kan rengøringen ikke gøre rent. 

”Pedellerne kan hjælpe med prototyper, de studerende ved det bare ikke. De ved heller ikke, hvor de skal gøre af deres tomme Nescafe-glas, og at pedellerne kan bestilles til at komme og hente glas-affald. Så jeg har udviklet QR-koder, som genererer en mail, der går direkte til pedellerne, hvor man lynhurtigt kan beskrive, hvad man har af affald, og hvor det står,” siger Trine Bomhold Christensen, som har læst Entreprenørskab og Design, hvor hun havde nudging som valgfag, og nu studerer på Digital konceptudvikling. Begge uddannelser har hun brugt i arbejdet med både observationer og løsninger. 

Også pant-genstande er der tænkt på – der bliver sat pantbeholdere op ved siden af nogle, men ikke alle affaldsstationer.

”Det er for dyrt at få pantbeholdere ved alle, men vi kan lave et logisk mønster i, hvor de er såsom kantinen, biblioteket og tekøkkenerne – og ikke mindst information på affaldsstationerne om, hvor de står. Vores forhåbning er, at folk vænnes til at gå til pantbeholderen i stedet for bare at sætte deres flasker eller dåser,” siger Trine Bomhold Christensen, som understreger, at hendes oplevelse er, at studerende og ansatte rigtig gerne vil, de bliver bare i tvivl.

Eller gjorde. For hele meningen med projektet er, at det skal være nemt og logisk at sortere og genbruge vores affald på KEA.