På GBG sker der et nyt bæredygtigt tiltag fra januar 2024: Papirhåndklæder udgår og erstattes med klude i bomuld, hvor det er aktuelt. Kludene er syet af udgåede eller kasserede tekstiler og erstatter 2 til 3 stykker papirhåndklæder pr. håndaftørring.

De kan vaskes op til 300 gange før kassering, og KEA er på denne måde med til at give aflagte og udgåede tekstiler nyt liv.

Ved at erstatte to stykker papirhåndklæder med en klud i bomuld udledes der cirka 30 % mindre drivhusgas i det samlede regnskab inklusive transport og vaskeproces. Udover at mængden af restaffald på GBG forventes at falde med lidt over 4 tons pr år, vil der samtidigt ske en reduktion i brug af plastposer til kurve til restaffald.