Fremover er det kun tilladt at ryge på KEA i særlige rygeområder - kig efter de grønne rygeområdeskilte, før du tænder cigaretten.

Flere ansatte og studerende på KEA har været generet af røg fra rygere. Derfor er KEAs arbejdsmiljøudvalg og direktion blevet enige om, at KEA begrænser rygningen til afmærkede rygeområder. Det gælder både tobaksrygning og E-cigaretter. Der bliver opsat skilte, der viser, hvor man må ryge, og der opsættes skilte, som viser vej til rygeområder.

Her kan du se tegninger, der viser rygeområdernes placering på campusområderne

Rygeområderne træder i kraft fra den 4. februar 2019.