Her på siden finder du information om emner under K til O i studiehåndbogen.
K-O
K
Kantiner
Der er fire kantiner på KEA. På Guldbergsgade, Prinsesse Charlottes Gade, Lygten 16 og Lygten 37. De fire kantiner drives af Simply Cooking.
Kantinerne har som udgangspunkt åbent mandag-fredag kl. 8.00-14.00, men ved større arrangementer kan det ske, at en kantine er lukket. Kantinerne holder desuden lukket i sommerferieperioden. Du kan finde de aktuelle åbningstider i kantinerne under Åbningstider.
Spørgsmål eller kommentarer til de enkelte kantiner sendes til Service Desk
Karriere
Med en uddannelse fra KEA har du mulighed for at blive selvstændig, blive ansat i en virksomhed eller læse videre, enten på KEA eller på et andet uddannelsessted. I studie- og karrierevejledningen kan vi vejlede dig i forhold til at afklare dine karriereønsker, dine valgmuligheder og din videre plan. Læs mere om dine muligheder for vejledning
Kontakt Studie- og karrierevejledningen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller kontakt den vejleder, der er knyttet til din uddannelse. Du kan finde kontaktinformationen på din uddannelsesside
Hvis du er i tvivl om, hvilke jobs du kan søge med den uddannelse du læser, kan du prøve at søge på jobtitlen i forskellige jobdatabaser. Der vil dog også være andre jobs at søge, alt efter hvordan din personlige og faglige profil udvikler sig. Det kan være, at de valgfag, du tager, og den praktik, du kommer i, kommer til at være udslagsgivende for din jobprofil. Mht. lønnen kan du få en idé om det gennemsnitlige lønniveau ved at søge på din uddannelse i www.Uddannelseszoom.dk.
Dine kompetencer
Uanset hvilken uddannelse du læser på KEA, kommer du til at tilegne dig dine specifikke faglige kompetencer ved at arbejde med flere tværfaglige kompetencer gennem bl.a.:
- Design (kombinationen af visuelt og teknisk design)
- Teknologi (viden om de nyeste teknologier og måder at anvende dem mest effektivt)
- Projektledelse (projektudvikling, projektplanlægning, projektstyring)
- Business (forretningsforståelse, markedsføring, kommunikation, økonomi og handel)
- Innovation (få idéer, gribe andres idéer, gøre ting på nye måder, sætte sin viden i spil)
- Entreprenørskab (udvikle og igangsætte nye projekter og nye virksomheder)
- Samarbejde og teamarbejde (kollegaer, kunder, samarbejdspartnere)
- Personlig ledelse (at strukturere sin tid og sine opgaver)
- Formidling og kommunikation (præsentere løsningsforslag, seriøst og tillidsvækkende)
- Netværk (relevante kontakter i branchen og erhvervslivet og medstuderende)
- Sociale kompetencer (disse kompetencer er lige så vigtige for virksomhederne som faglige kompetencer)
- Internationale (internationalt studiemiljø, mulighed for internationale projekter og praktik, samarbejde med andre kulturer og fagligheder)
Dette vil også være kompetencer, du kan søge job på baggrund af.
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller læse mere på alumne.kea.dk.
Job
- Søger du et studiejob eller er du ved at være færdig med din uddannelse og skal til at søge arbejde, så skal du have udarbejdet et CV.
- Du kan kontakte din fagforening og finde gode råd på KARRIEREVEJVISER
Selvstændig
- Hos studie- og karrierevejledningen kan du få vejledning til at afklare dine kompetencer og karrieremål. Studie- og karrierevejledningen kan også informere dig om, hvilke projekter der findes på KEA, som kan give dig viden og værktøjer i forhold til entreprenørskab og iværksætteri.
- Du kan finde information om projekter i entreprenørskab og iværksætteri hos KEA på KEA.DK.
- Hjælp til iværksætteri i Danmark kan findes hos INNO OVERBLIK.
Læs videre
Du kan læse mere om dine muligheder for at læse videre under Videreuddannelse
Karrieredag
To gange om året afholdes der en karrieredag for dig som studerende på KEA. Du kan også deltage i arrangementet, hvis du lige er blevet færdig med din uddannelse hos os.
Om foråret afholdes en karrieredag for Byg og Teknik og om efteråret for Digital og Design. Til karrieremessen kan du møde virksomheder, som søger praktikanter og/eller medarbejdere til relevante studiejobs og fuldtidsstillinger. Alle virksomheder, der deltager, har minimum en ledig stilling.
Relevante fagforeninger vil også deltage, og her vil du kunne få svar på, hvad de kan hjælpe med, samt give dig en individuel sparring omkring dit CV.
Hvis du har spørgsmål til karrieredagene, kan du kontakte Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Hold øje med kalenderen på din uddannelsesside og KEA Student Life på Facebook for at se hvornår der er karrieremesse igen.
Karrierevejledning
Læs mere om dine muligheder for karrierevejledning på Studie- og karrierevejledningens side
KEA Alumne
KEA Alumne er et gratis netværk for dig, der er dimitteret fra KEA. Du kan også melde dig ind i netværket, mens du læser på KEA.
I KEA Alumne har du mulighed for at at holde kontakten til KEA ved lige, møde eller gense tidl. medstuderende og styrke dit professionelle netværk og din karriere. Der bliver jævnligt afholdt faglige og inspirerende arrangementer.
KEA Housing
KEA tilbyder bolig via KEA Housing til internationale udvekslingsstuderende, der er studerende på KEA. Internationale udvekslingsstuderende får automatisk et boligtilbud fra KEA Housing 1-3 måneder før semesterstart.
Eventuelle ledige værelser tilbydes til KEAs internationale fuldtidsstuderende på venteliste.
Læs mere om KEA Housing på kea.dk, hvor du også kan læse mere om hvilke andre muligheder der kan være for at finde en bolig
Du kan kontakte KEA Housing ved at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
KEA Jobportal
På KEA Jobportal kan du finde dit næste studiejob eller dit praktiksted.
På jobportal.kea.dk kan du se en oversigt over opslåede praktikpladser, studiejobs, fuldtidsjobs og projekter. Som studerende kan du se ledige stillinger, oprette en profil og få relevante annoncer tilsendt automatisk.
KEA Login
Som studerende på KEA får du et KEA Login.
Dit KEA login er din digitale adgangsbillet, som giver dig adgang til KEAs services både fysisk og digitalt. Du skal fx bruge dit KEA Login til din KEA Mail, print på KEA, Fronter mm. Du kan administrere dit KEA login på ums.kea.dk
Dit KEA Login består af et brugernavn på 8 tegn efterfulgt af @stud.kea.dk
Kodeordet antager formen ”K??????!”, hvor ”??????” er seks tilfældige tal (0-9) og små bogstaver (a-z)
Eksempel
Brugernavn/E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kodeord: Kp87g4f!
Kodeordspolitik
Dit kodeord skal overholde nedenstående retningslinjer:
- Skal bestå af minimum 8 karakterer
- Indeholde mindst ét STORT bogstav (A-Z)
- Indeholde mindst ét lille bogstav (a-z)
- Indeholde mindst ét tal (0-9)
- Indeholde mindst ét specialtegn (!, #)
- Må IKKE bestå af ét af dine seneste 5 adgangskoder
Dit kodeord udløber efter 180 dage (du modtager en mail en måned før udløb).
Nulstilling af kodeord
Hvis du har problemer med at logge på Fronter, KEA Mail, KEA Print eller lignende, har du mulighed for at nulstille dit kodeord til dit KEA Login. Det kan gøres på to måder: via sms eller på ums.kea.dk.
Nulstilling via sms
Send en sms til +45 21 14 99 84 med teksten: kodeord
Herefter får du en sms tilbage med dit KEA Login. Vær opmærksom på, at der kan gå op til 30 minutter, før ændringen træder igennem.
Nulstilling af kodeord via SMS fungerer ikke medmindre du tidligere har indtastet dit mobil nummer på HTTP://UMS.KEA.DK.
Nulstilling på ums.kea.dk
Gå ind på UMS.KEA.DK og klik på "Skift kodeord". Herefter taster du det ønskede kodeord og klikker på "Skift".
Vær opmærksom på, at der kan gå op til 30 minutter, før ændringen træder igennem.
Hvis du har andre problemer med dit KEA Login, skal du henvende dig til ServiceDesk på 46 46 00 46 eller ved personlig henvendelse.
Brug af KEA Login
Her skal du bruge KEA Login:
KEA Mail
Som studerende på KEA får du en KEA mail. Det er blandt andet til den du får tilsendt officiel information fra KEA og praktiske oplysninger.
Du har adgang til din KEA mail via mail.stud.kea.dk
Du logger ind på din mailadresse med dit KEA Login.
Al officiel information, der sendes ud på e-mail, bliver altid kun sendt til KEA mail-adresser.
Opsætning af mail på mobilen
Vil du have din KEA-mail synkroniseret til din mobil kan du følge denne vejledning.
Vær opmærksom på, at Android enheder i nogle tilfælde spørger efter "enhedsadministrator" rettigheder. Dette er harmløst. Det sætter sikkerhedsniveau specifikke indstillinger, som kun kan gøres ved at acceptere anmodningen.
KEA Plan
På visse programområder på KEA, benyttes skemasystemet KEA Plan.
KEA PLAN - PUBLISH
For lettere at kunne se og håndtere dit skema, samt abonnere på hold, kan du gøre dette via publish.kea.dk. Du logger på med dit KEA Login.
KEA Print
Som studerende på KEA har du mulighed for at printe fra KEAs forskellige printere.
Du skal selv betale for dit print via vores printsystem. Inden du printer første gang, skal du indbetale penge til din printkonto. Se hvordan du gør dette i Betalingsguiden (PDF).
Du skal bruge dit KEA Login og dit studiekort for at kunne printe.
Du printer via PAPERCUT.KEA.DK
Download Quickguide til KEA Print (PDF)
Priser på KEA Print
Sort/hvid A4: 0,50 kr.
Farve A4: 1,50 kr.
Sort/hvid A3: 1,00 kr.
Farve A3: 3,00 kr.
Alternativ printløsning
Hvis du har problemer med KEA Print, kan du evt. prøve vores alternative printløsning:
Vær opmærksom på at der er særlige forhold for print, hvis du er i World Trade Center i Ballerup. Kontakt Servicedesk på 46 46 00 46, eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (husk at skrive fra din KEA mail), hvis du ønsker at printe derfra.
KEA Store og KEA Pop Up
I KEA Store finder du de materialer, som du har brug for i forbindelse med dit studie.
Du kan holde dig opdateret med andre studerendes projekter på udstillingerne i KEA Pop Up, hvor du også kan sælge dit eget design og produkt.
Læs mere om KEA Store og KEA Pop Up på Facebook
KEA Student Life
Hvis du ønsker at holde dig opdateret på, hvad der sker på KEA kan du med fordel følge KEA Student Life på Facebook. Her bliver der løbende annonceret arrangementer for studerende, fortalt om studielivet og meget andet, der kan have relevans for dig som studerende på KEA.
Er du ikke på Facebook, så frygt dog ej, alle arrangementer bliver også slået op i kalenderen her på intranettet.
KEA Wireless
På KEA er der to netværk:
KEA-PUBLIC
Åbent netværk for alle på KEA. Båndbredden er begrænset, samt adgang er begrænset (web surfing, email osv.).
KEA
Lukket (og sikkert) netværk. For at forbinde til det sikre trådløse netværk, skal du vælge "KEA"-netværket fra listen over tilgængelige trådløse netværk. Du logger på med dit KEA Login (email adresse og kodeord).
Første gang du forbinder til netværket "KEA", får du måske en sikkerhedsadvarsel. Får du en sikkerhedsbesked som den nedenfor, skal du blot trykke på "Connect" eller "Opret forbindelse".
-
Windows: Installation af netværk
Første gang du opretter forbindelse til KEA Wireless, skal du installere en certifikatfil på din lokale computer. Følg venligst nedenstående vejledning. Hvis du har spørgsmål omkring dette, kan du kontakte KEA Service Desk på servicedesk@kea.dk (husk at skrive fra din KEA-mail).
1. Forbind til KEA-Public
Forbind din enhed til netværket KEA-Public. Klik på Wi-Fi ikonet i nedre højre hjørne:
Forbind til KEA-Public:
- Åben din browser.
- Afmærk boksen: Agree to terms and conditions. Tryk continue.
Dette vil automatisk videresende dig til en side, hvor du kan vælge at få instruktionerne på Dansk eller Engelsk.
- Vælg sprog. Vælg derefter Operativsystem (Windows)
- Følg instruktionerne herunder eller de identiske på siden, du dirigeres til.
2. Download certifikat til netværket KEA
Download filen KEA_ROOT_CA.EXE (zip-fil) og vælg ”kør”.
Hvis du har Windows 8, kan du blive mødt med nedenstående billede, i så fald skal du trykke på "Flere oplysninger" og vælge ”kør” ved næste billede.
Du vil blive spurgt om nedenstående spørgsmål. Klik ”Ja” for at fortsætte.
Herefter vil certifikatet (PSECA-CA) blive installeret på din computer.
Når certifikatet er installeret, er du klar til at oprette forbindelse til "KEA".
3. Opret forbindelse
Herefter vil du blive bedt om at benytte dit KEA Login. Indtast din KEA mail og kodeord.
Første gang du logger på, kan nedenstående spørgsmål blive stillet. Klik på ”Opret forbindelse” for at fortsætte.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at gentage de sidste to trin endnu engang.
Næste gang computeren er inden for rækkevidde af KEA Wireless forbindelsen ”KEA”, vil den forbinde automatisk, uden behov for at indtaste dine legitimationsoplysninger igen.
-
Mac: Installation af netværk
1. Installér certifikatet
Download filen ROOT_CA.CER, så bliver certifikat-filen automatisk downloadet til din Download-mappe.
Find certifikat-filen "kea_root_ca.cer" på din lokale computer (ligger i Downloads mappen) og dobbeltklik på den . (Du kan blive bedt om at køre filen. Klik på "Kør")
Vælg nøgleringen "System" fra pop-up-menuen , og klik på "Tilføj".
Efter dette, skal du klikke på "Accepter altid" på det næste pop up. Skriv igen dit lokale Mac-brugernavn og adgangskode.
Hvis du bliver bedt om at give et navn og en adgangskode, skal du skrive navn og adgangskode for en administrator-bruger på din computer (i de fleste tilfælde er det dit normale brugernavn og password til Mac). Klik på "Rediger nøglering"
2. Forbind til KEA
Når certifikatet er installeret , er du klar til at oprette forbindelse til KEA WiFi-netværk. I den øverste menubjælke klikker du på Wifi–symbolet og vælger KEA-netværket på listen.
Du vil blive bedt om KEA Login. Indtast din KEA mail og adgangskode.
-
Mac: hopper af netværket
Hvis du har et problem med, at din Mac hopper over på "KEA-PUBLIC", fremfor "KEA", når forbindelsen bliver afbrudt, kan du i nedenstående guide se, hvordan du kan prioritere de trådløse netværk på din Mac.
Klager
VEJLEDNING TIL STUDERENDE PÅ KEA OM KLAGER OVER EKSAMEN OG BEDØMMELSE
-
Retsgrundlag
Eksamensklager og klager over bedømmelse behandles efter reglerne i den gældende version af bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).
Det komplette regelsæt findes i eksamensbekendtgørelsen og nærværende vejledning udgør alene af en kort gennemgang af dine muligheder for at klage og nogle vigtige huskepunkter.
Ved tvivlspørgsmål, vil det således altid være eksamensbekendtgørelsen som er gældende.
-
Inden du klager
Det kan være en god idé, at drøfte eventuelle forhold, som du overvejer at klage over, med din underviser eller din studievejleder, inden du klager. Dette kan være med til at afhjælpe problemerne eller fjerne misforståelser der måtte findes.
Hvis du herefter stadig ønsker at klage, er det en god idé at kigge i denne vejledning for en gennemgang af hvad du har mulighed for at klage over; hvad du skal huske at have med i din klage; hvilke frister du skal sørge for at holde dig indenfor, når du klager og hvor du skal sende klagen til. Adressen til KEA står i fakta boksen herunder.
Klager indsendes pr. post eller e-mail til:
KEA
Guldbergsgade 29N
2200 København N
Att. Kvalitet
E-mail: kvalitet@kea.dk -
Hvad kan du klage over?
- Eksamensklager: eksaminationsgrundlaget, eksamensforløbet, bedømmelsen: sendes til kvalitet@kea.dk
- Klager over vejledning og/eller undervisning forud for eksamen: drøftes gerne først med underviseren og hvis ikke dette løser udfordringen, sendes klagen til uddannelseschefen.
- Klager over Institutionens afgørelser: Hvis en klager ikke gives fuldt ud medhold, gives der en klagevejledning. Det fremgår af klagevejledningen hvor en klage skal sendes til og hvem klagen skal stiles til. Man drager nemlig en linje mellem retlige og faglige afgørelser truffet af KEA. Se mere under afsnittet ’ankemuligheder’ hvad der gælder i disse tilfælde.
-
Hvad skal du have med i din klage?
Klagen skal være skriftlig, begrundet og individuel. Klager, der indgives af flere studerende i fællesskab, afvises.
Det skal fremgå hvem klager er, dvs. at dit fulde navn skal oplyses. Det letter herudover sagsbehandlingen, hvis du oplyser uddannelse og semester.
Skriftlig kommunikation foregår normalt til din kea-mail. Det foretrækkes derfor, at du for så vidt muligt, sender din klage, fra din kea-mail. Er dette ikke muligt, foregår den skriftlige kommunikation til den mail hvorfra du sender din klage.
Hernæst skal du oplyse hvilken prøve du klager over, hvad du klager over, hvornår prøven har været afholdt, hvornår du modtog karakteren. Det letter herudover sagsbehandlingen, hvis du oplyser hvilke bedømmere der var tilknyttet din eksamen. Såfremt du ikke har disse oplysninger, indhenter vi dem hos eksamensgruppen.
Hvis du klager over to eller flere emner samtidig, fx forløb og bedømmelse, må du gerne adskille disse klagepunkter fra hinanden i din klage, således at det fremgår tydeligt hvilke argumenter du lægger til grund for hvert punkt. Dette letter sagsbehandlingen betydeligt og sikrer at det fremstår tydeligt hvad du klager over, således at du bliver hørt.
Hvilke frister skal du holde dig indenfor, når du klager
Fristen for indsendelse af eksamensklager er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, hvor bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.
Sagsbehandlingen af klager på KEA:
- Klagen forelægges bedømmerne (eksaminator og censor) som afgiver hver sin udtalelse – normalt inden for 14 dage.
- Bedømmernes udtalelser forelægges dig til eventuel kommentering. Du har herefter 1 uges frist til at kommentere på udtalelserne.
- KEA vurderer sagen og træffer afgørelse på baggrund af udtalelserne og dine kommentarer til udtalelserne.
Afgørelsen kan medføre:
- Tilbud om ombedømmelse (gælder kun ved skriftlige prøver)
- Tilbud om omprøve
- Afslag
Bemærk, at såfremt du får tilbud en omprøve eller en ombedømmelse, skal denne finde sted snarest muligt. Det er KEA, der fastsætter tidspunktet for omprøven eller ombedømmelsen. Omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter
-
Ankemuligheder
- Klage til ankenævn over faglige mangler
Hvis ikke du får medhold i en klage vedrørende faglige spørgsmål (se under punktet ’definitioner’ for en forklaring af hvad der ligger i formuleringen ’faglige spørgsmål’), har du mulighed for at indbringe afgørelsen for et ankenævn, der nedsættes af KEA.
Anken skal på samme måde som ved klager være skriftlig og begrundet, samt indsendes til KEA senest 2 uger efter, at du har fået meddelt afgørelsen.
Ankenævnet træffer afgørelse på baggrund af bedømmernes udtalelser, dine kommentarer til udtalelserne samt din ankeskrivelse.
Anjenævnet træffer afgørelse snarest muligt efter, at anken er indgivet – og senest 2 måneder efter en vintereksamen og 3 måneder efter en sommereksamen. I de tilfælde hvor denne tidsfrist ikke kan overholdes, vil du få besked om dette.
Den afgørelse som ankenævnet træffer er endelig, hvilket vil sige at såfremt du ikke får medhold, findes der ikke flere administrative klagemuligheder.
Ankenævnets afgørelse kan medføre:
- Tilbud om ombedømmelse med nye bedømmere (kun ved skriftlige prøver)
- Tilbud om omprøve med nye bedømmere
- Afslag
Bemærk, at omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. - Klage over retlige mangler
a) Du har mulighed for at klage over retlige mangler:
- Vedrørende afgørelser truffet i forbindelse med ombedømmelse af prøven
- I forbindelse med ankenævnets afgørelse
Fristen er den samme: 2 uger fra den dag at du har fået meddelelse om afgørelsen. KEA træffer herefter afgørelse.
b) Klager over øvrige retlige mangler i afgørelser, som er truffet af KEA i henhold til eksamensbekendtgørelsen, kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Fristen er den samme som før, navnlig 2 uger fra den dag, hvor du har fået meddelelse om afgørelsen.
Klagen adresseres til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, men indgives til KEA, som afgiver udtalelse. Du får dernæst en frist på 1 uge til at kommentere på udtalelsen.
Klagen med KEAs udtalelse og dine eventuelle kommentarer indsendes samlet til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som træffer endelig afgørelse.
Den afgørelse som Styrelsen træffer er endelig og det betyder at der ikke er flere administrative klagemuligheder herefter.
- Klage til ankenævn over faglige mangler
-
Definitioner
Faglige mangler:
- Forkert bedømmelse ud fra en faglig vurdering af præstationen
- Ikke eksamineret i korrekt pensum
- Censor og eksaminator har ikke forstået eller bedømt dele af opgaven
- Der er mangler ved forholdene under prøvens afholdelse
Retlige mangler:
- Inhabilitet i forbindelse med prøven
- Retsreglerne er anvendt forkert
- Der er ikke foretaget partshøring
- Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst
- Der er anvendt forkert procedure
- Afgørelsen har ikke indeholdt en klagevejledning
KLR - klasserepræsentant
Det tidligere Klasserepræsentant (KLR) hedder nu Studiemiljø Repræsentant (SMR).
Krænkende adfærd
Kontakt
Hvis du oplever krænkende adfærd, kan du kontakte din Uddannelseschef, Studievejledningen eller Studieliv.
Din uddannelseschef
Du kan finde kontaktinformationer på din Uddannelseschef på din uddannelsesside her på mit.kea.dk
Studievejledningen
Du kan kontakte din studievejleder på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller finde din studievejleder på mit.kea.dk.
Du kan også kontakte lederen for Studievejledningen, Per Gad-Hansen, direkte på 41 82 87 46 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Studieliv
Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller kontakt lederen for Studieliv, Helle Guldberg, direkte på 29 11 34 71 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
På KEA tolererer vi ikke krænkende adfærd såsom seksuel chikane, mobning eller nedværdigelser.
Når du studerer på KEA, skal du opleve og bidrage til et studiemiljø, hvor alle er i gode og trygge rammer. Grundlaget for det gode studiemiljø er, at vi respekterer hinanden og har en god omgangstone. Dette gælder for alle med deres daglige gang på KEA.
Hvis du oplever situationer, der involverer krænkende adfærd som for eksempel seksuel chikane, mobning og nedværdigelser, så har du forskellige handlemuligheder. Det kan enten være en personlig oplevelse, eller at du overværer krænkende adfærd blandt medstuderende eller medarbejdere.
Hvis du oplever krænkende adfærd
I nedenstående har vi skitseret, hvor du kan henvende dig, og hvad du kan forvente, når du kontakter KEA.
-
Håndtering af henvendelser om krænkende adfærd
På KEA har vi fastsat følgende principper for håndtering af henvendelser om krænkende adfærd:
- Det tages altid alvorligt, hvis en studerende eller medarbejder føler sig krænket, mobbet eller chikaneret
- En henvendelse om krænkende adfærd vil blive behandlet fortroligt og KEAs ansatte har tavshedspligt. Det betyder, at henvendelsen ikke deles eller diskuteres med udenforstående.
- Alle parter har krav på en retfærdig behandling. KEA udviser diskretion både over for den, der føler sig krænket, og den/dem der anklages for at krænke.
-
Her kan du henvende dig
Du kan som studerende henvende dig til uddannelseschefen for din uddannelse, Studievejledningen eller Studieliv.
Kontaktoplysninger
Din uddannelseschef
Du kan finde kontaktinformationer på din uddannelseschef på din uddannelsesside her på mit.kea.dk.Studievejledningen
Læs mere om studievejledningen og find din studievejleder på https://mit.kea.dk/studie-og-karrierevejledning. Du kan også kontakte lederen af studievejledningen, Per Gad-Hansen, direkte på 41 82 87 46 eller pegh@kea.dk.Studieliv
Skriv til studieliv@kea.dk eller kontakt leder for Studieliv Helle Guldberg direkte på 29 11 34 71 eller heg@kea.dk -
Hvad sker der, når du henvender dig?
Når du henvender dig, vil du blive inviteret til en samtale. Du bestemmer selv, om du vil deltage, samt om det skal være et fysisk møde, over MS Teams eller på telefon. Samtalen vil være omfattet af fortrolighed, og KEA-medarbejderen har tavshedspligt.
I løbet af samtalen har du mulighed for at fortælle om din oplevelse, og du får en indledende hjælp til at kende dine muligheder, og hvordan du indsender en klage, hvis du ønsker at gå videre ad den vej.
-
Hvordan kan du klage til KEA?
En klage består af en beskrivelse af, hvad eller hvem du vil klage over samt meget gerne dokumentation – du sender klage og dokumentation til KEA HR & Kvalitet, der er KEAs samlede indgang for klager om krænkende adfærd. KEA HR & Kvalitet vil behandle den indkomne klage i samarbejde med den relevante leder på det pågældende område, så der sikres en ledelsesmæssig forankring på det ledelsesniveau, der ligger over de(n) anklagede.
Som studerende skal du sende din klage til kvalitet@kea.dk,
I klagen beskriver du, hvad du har oplevet, hvornår det er foregået, og hvem det involverer. Send gerne dokumentation med, hvis du har det. Det kan fx være tekst fra sociale medier, mails eller billeder.
Når KEA har modtaget klagen samt eventuelt dokumentationsmateriale, vil dette blive gennemgået, og du vil blive inviteret ind til en samtale, hvor vi taler sagen igennem, vurderer sagen og afklarer dine ønsker til et muligt videre forløb.
Hvis du ønsker at gå videre med klagen, og sagen involverer en eller flere navngivne person(er), skal du være opmærksom på, at personen/personerne har ret til at vide, hvem der klager, og hvad anklagerne omhandler, så vedkommende har mulighed for at forklare sig. En klage vil derfor – i henhold til forvaltningsloven - ikke blive behandlet anonymt.
I tilfælde hvor en klage involverer en eller flere navngivne personer, og sagen kunne udløse en form for sanktion, vil den eller de anklagede/navngivne personer få tilsendt anklagerne og dokumentationen og blive bedt om at kommentere på anklagerne. Det kan man gøre enten på et møde eller skriftligt.
Når KEA har modtaget den anklagedes udtalelser til sagen, træffer vi afgørelse ud fra sagens samlede omstændigheder og dokumentation. Afgørelsen meddeles til de(n) anklagede og eksekveres, hvis der er tale om adfærd, som skal sanktioneres.
På grund af KEAs tavshedspligt, vil det normalt ikke være muligt at give oplysninger om den eventuelle sanktion, der er tildelt den anklagede. Det betyder, at selvom du har anklaget en person for krænkende adfærd, og sagen har resulteret i en sanktion, vil KEA normalt ikke kunne fortælle dig, hvad sanktionen består i.
-
Hvad er krænkende adfærd?
Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på.
Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer udsætter andre personer for adfærd, som af disse personer opfattes som nedværdigende.
Der kan både være tale om aktive handlinger og om at undlade at handle.
Både når man taler om krænkende adfærd og seksuel chikane specifikt, er det uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central.
Krænkende handlinger kan fx omfatte:
- Tilbageholdelse af nødvendig information eller giver fejlagtig information i spørgsmål, som har betydning for ens arbejde
- Sårende bemærkninger
- Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab
- Angreb mod eller kritik af ens privatliv
- At blive råbt ad eller latterliggjort
- Fysiske overgreb eller trusler herom
- Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale
- Nedvurdering af job, arbejdsindsats eller kompetencer
- Krænkende telefonsamtaler
- Krænkende skriftlige meddelelser, SMS, billeder og videoer, herunder på sociale medier
- Ubehagelige drillerier
- Nedvurdering, fx på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning
Der er i forbindelse med seksuel chikane nogle særlige forhold, som omfattes som krænkende. Seksuel chikane er al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være:
- Uønskede berøringer
- Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem
- Sjofle vittigheder og kommentarer
- Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner
- Visning af pornografisk materiale
Kontakt
Hvis du oplever krænkende adfærd, kan du kontakte din Uddannelseschef, Studievejledningen eller Studieliv.
Din uddannelseschef
Du kan finde kontaktinformationer på din Uddannelseschef på din uddannelsesside her på mit.kea.dk
Studievejledningen
Du kan kontakte din studievejleder på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller finde din studievejleder på mit.kea.dk.
Du kan også kontakte lederen for Studievejledningen, Per Gad-Hansen, direkte på 41 82 87 46 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Studieliv
Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller kontakt lederen for Studieliv, Helle Guldberg, direkte på 29 11 34 71 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
L
Legatsøgning
På KEA Bibliotek kan du komme på kursus i legatsøgning. Det er også muligt at søge i legathåndbogen på bibliotekets computere.
Litteraturhenvisninger
Se mere under referencer
LMS
Læs mere under Fronter
Lockers
Er du studerende på Guldbergsgade eller Prinsesse Charlottes Gade, har du mulighed for at låne et locker. Du får tildelt et enkelt skab, som du vælger en personlig kode til.
Har du mistet din kode, eller kan du ikke få låst dit skab op, skal du skrive til Service Desk på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (husk at skrive fra din KEA Mail).
Ved semesterafslutning i januar og juli måned tømmes alle lockers. Datoer bliver meldt ud i god tid via www.mit.kea.dk, opslag og infoskærme. Eventuelt glemt indhold afleveres efterfølgende til Politiets Hittegodskontor.
Login
Læs mere under KEA login
Lokalråd (LR)
Hvert programområde har deres eget Lokalråd (LR). Derudover har de internationale uddannelser et samlet internationalt Lokalråd.
Der sidder mellem to og fire studerende i alle Lokalråd, hvoraf to konstitueres som LR-formand og -næstformand (M/K). LR-formandskabet (2 studerende) fra hvert Lokalråd sidder med i De Studerendes Råd (DSR).
DSR består således af 10 studerende, som er valgt i kraft af deres position i Lokalrådene. Derudover vælges der en formand og en næstformand for DSR – disse kan både komme fra et Lokalråd eller vælges direkte blandt alle KEA studerende.
Lokalrådene er til for at kondensere de inputs Studiemiljø Repræsentanterne (SMR) kommer med. Det vil typisk være de studerende i LR, der samler holdninger, feedback, ændringsforslag osv. sammen og tager det med videre til U-chef, Studieliv eller DSR. LR er derfor med til at strømline de studerendes holdning på hvert programområde.
Lokalrådene skal fungere som supplement til allerede eksisterende råd og grupper for de studerende.
Kontakt
Hvis du vil i kontakt med dit lokalråd, kan du finde kontaktoplysninger nedenfor:
BYG Lokalråd




Design Lokalråd




Digital Lokalråd





Teknik Lokalråd





Internationalt lokalråd




Lokation
Læs mere under Adresser
Love og regler
Læs mere under Uddannelsesjura
Læringsplatform
Læs mere under Fronter
Læsestrategier
Bruger du ofte lang tid på at læse dit pensum eller oplever du nogen gange at have svært ved at forstå dét, du læser? Så kan du måske have gavn af nogle få og enkelte læsestrategier.
Besøg bibliotekets platform Studieviden, og få hjælp til at gøre din læsning mere effektiv.
M
Magasiner
Se mere under TIDSSKRIFTER og online artikler
Se mere under KEA Mail
Maker Lab
Makerlab er et prototypeværksted for KEAs studerende, undervisere og medlemmer af samarbejdende institutioner. For at få adgang til værkstedet skal du have gennemført et af Makerlabs introkurser.
I Makerlab finder du blandt andet 3D-printere, laser cutter, CNC-fræser og tekstilprintere. Makerlab holder også maskinspecifikke kurser, hvor du kan få "hands on"-erfaring med maskinerne.
Åbningstider i Makerlab
Workshop:
Mandag-fredag kl. 9.00-18.00
Arbejdsområde:
Mandag-fredag kl. 9.00-22.00
Makerlab er til studierelaterede opgaver, og det er ikke muligt at benytte værkstedet til produktioner eller i privat sammenhæng. De forskellige materialer kan bruges efter aftale med værkstedets medarbejdere, dog er kasserede materialer sorteret til udsmid til fri afbenyttelse.
Udover Makerlab råder KEA over et antal værksteder, som drives af de enkelte undervisningsområder og Forskning&Innovation.
Material Connexion
Se mere under Material Design Lab
Material Design Lab
Material Design Lab er et tværfagligt rum for alle, der gerne vil udvide deres viden om materialer.
I Material Design Lab finder du faciliteter til praktiske materialestudier, du kan deltage i kurser og opleve forskellige materialerelaterede begivenheder og installationer. Alle installationer i Material Design Lab er designet, så du kan opleve og udforske materialer; både teknisk og kunstnerisk.
Hvis du har en materialerelateret projektide er du velkommen til at kigge forbi værkstedet eller skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
For at komme i gang i Material Design Lab anbefaler vi, at du kommer til en af vores introduktionsture den tredje onsdag i hver måned for at se og høre om vores faciliteter og dine muligheder. Du skal blot tilmelde dig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med angivelse af dit navn og uddannelse.
Laboratoriet
Her kan du teste, analysere og manipulere eksisterende materialer, samt designe og udvikle nye materialer. Laboratoriet er en krydsning mellem et designprototypeværksted og et kemisk laboratorium.
Find ud af, hvad dit materiale virkelig kan gøre, eller hvordan du kan forbedre eller ændre dets egenskaber.
The Box
Boksen er en stor, kontinuerligt udviklende walk-in-box, der indeholder en samling af råmaterialer og giver et indblik i materialets udseende, fornemmelse og lugt før, under og efter de processer der kan omforme materialet. Udstillingerne i boksen varierer.
Du finder boksen på Biblioteket i Guldbergsgade.
Material Connexion
Material Connexion er et materialebibliotek med 1500 fysiske prøver, der køres i samarbejde med Material Connexion, New York.
Kig forbi og rør ved et udvalg af innovative og bæredygtige kommercielt tilgængelige materialer og få adgang til databasen med mere end 7000 katalogiserede materialer og deres egenskaber. Du kan tilmelde dig materialebiblioteket som studerende på KEA, så du når som helst har mulighed for at søge i den store database.
Material Connexion ligger i forlængelse af biblioteket på Guldbergsgade.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til Material Design Lab, er du velkommen til at kontakte os på:
M: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
T: 46 46 02 52
Du kan også kigge forbi på Guldbergsgade 29N.
Medlemskaber
Du vil snarest kunne finde mere information om Medlemskaber her.
Mentorer
Som studerende på KEA har du mulighed for at få at blive en del af KEAs mentorprogram, hvis du melder dig ind i KEA Alumne. Mens du er studerende, vil du være mentee og få tilknyttet en mentor, som tidligere har været studerende på KEA. Når du bliver færdiguddannet på KEA, har du mulighed for selv at blive mentor for en KEA-studerende.
Som mentee mødes du og snakker med din mentor, for at få gode råd, vejledning og input om, hvordan du får et studiejob, en praktikplads eller et fuldtidsjob som færdiguddannet. Som mentee er du åben for at lære af mentorens erfaring og blive inspireret af mentorens karrierevej - både personligt og professionelt.
Hvis du ønsker at blive en del af mentorprogrammet, forventer vi, at du tager din fremtid alvorligt, er interesseret i personlig udvikling og er villig til at lære.
KEAs mentorprogram fokuserer på tre grupper af studerende:
- Internationale studerende
- Studerende på jagt efter en praktikplads
- Studerende på deres sidste semester
Merit
Du kan søge merit for dele af en uddannelse, hvis du allerede har dokumenterede kvalifikationer og kompetencer, der svarer til den del, du søger merit for.
KEA foretager vurderingen på baggrund af de informationer, du giver, og det er vigtigt, at du vedhæfter dokumentation i ansøgningen.
Dokumentation
Dokumentationen kan være:
- Gennemførte uddannelseselementer, fx: Karakterudskrift, studieordning, fagbeskrivelse, bekendtgørelse mm.
- Beskæftigelse, fx: Lønseddel, ATP-udskrift, arbejdsgivererklæring, funktionsbeskrivelse, beskrivelse af arbejdsopgaver, CV.
Sådan søger du
Gå til SDBF.DK og udfyld ansøgningsskemaet. Du skal bruge NemId til at logge ind på SDBF.
Svar på din ansøgning
Din ansøgning læses af uddannelseschefen og studieadministrationen. Når uddannelseschefen har behandlet din ansøgning, vil du modtage et svar på din ansøgning fra studieadministrationen inden for normalt 5 uger fra KEA modtager din ansøgning.
Klagevejledning
Ønsker du at klage over afgørelsen, skal du inden for en frist af to uger efter modtagelse af svar på din ansøgning indgive en skriftlig og begrundet klage Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Miljøtiltag
Læs mere under grønne initiativer
Miljøbevidst
Læs mere under grønne initiativer
Aflyst/Lukket
På grund af COVID-19 er sociale arrangementer aflyst og barerne på KEA er lukkede indtil videre.

Monkeybar
Aflyst/Lukket
På grund af COVID-19 er sociale arrangementer aflyst og barerne på KEA er lukkede indtil videre.


Aflyst/Lukket
På grund af COVID-19 er sociale arrangementer aflyst og barerne på KEA er lukkede indtil videre.
Moonbar
Aflyst/Lukket
På grund af COVID-19 er sociale arrangementer aflyst og barerne på KEA er lukkede indtil videre.

N
Naboer
KEA sætter pris på et godt naboskab, og du kan som studerende være med til at støtte op om dette ved at udvise hensynsfuld adfærd. Husk at stille din cykel i cykelstativerne, og på Guldbergsgade i cykelkælderen.
Hvis der bliver spillet musik som led i et arrangement, skal vinduer være lukkede af hensyn til KEAs naboer. På Guldbergsgade er ophold på terrasserne kun tilladt efter kl. 22:00, såfremt der er ro. Skal du afholde et arrangement med et vist støjniveau, skal du skrive til Service Desk (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - fra din KEA-mail) senest 14 dage før selve begivenheden, så vi kan varsle vores naboer.
Nordic Entrepreneurship Hubs
Læs mere under iværksætteri
Notatteknik
Det er vigtigt at tage noter, både for din egen motivation, men også for dit læringsudbytte.
Få gode råd til, hvordan du tager bedre noter på biblioteks platform Studieviden.
O
Office 365
Som studerende på KEA kan du downloade Office-pakken på office.com. Du skal blot logge på med din KEA-mail.
Oprydning
På KEA rydder vi op efter os selv, det gælder både i undervisningslokaler, kontorer og fællesområder, uanset hvor du færdes. KEAs fællesområder ude og inde er for alle brugere, både medarbejdere og studerende, og du er velkommen til at benytte dem i studiesammenhæng. KEA ser det som en fælles opgave at få områderne til at fremstå attraktive.
Vis hensyn til andre brugere ved at efterlade området, som du selv ønsker at finde det – det vil sige, at inventar stilles på plads igen efter brug, og affald med mere er fjernet. Brug venligst de affalds- og pantbeholdere, der er placeret i lokalerne.
Det er ikke tilladt at stille ting i fællesområder inklusiv cykelkælderen på Guldbergsgade. Hvis man gør det, bliver tingene fjernet.
I Håndværkergården og på Prinsesse Charlottes Gade er der opsat glemmekasser i undervisningslokalerne, hvor rengøringspersonalet lægger løse genstande og papirer med videre. Glemmekasserne tømmes hver fredag til udsmid – du skal derfor huske at se efter, om der ligger genstande, som du vil beholde. KEA Facility & IT har jævnligt oprydningsrunder på alle KEAs adresser. I forbindelse med hvert semesters afslutning er det særligt vigtigt, at du er opmærksom på at fjerne dine ting fra undervisningslokalerne.
Opslagstavler mm.
Der er opsat opslagstavler på KEAs adresser. På Guldbergsgade finder du desuden opslagssøjler på alle etager i bygning A. Her kan du opsætte information, der henvender sig til de andre studerende på KEA. Opslagstavler og søjler ryddes hver anden måned, så de altid fremstår med aktuelle informationer. Husk at skrive dato på dit opslag.
Grundet krav fra brandmyndigheder er ophængning ikke tilladt andre steder, det gælder også vægflader i fællesområder og samtlige glasflader i undervisningszoner.
KEA Facility & IT nedtager materiale, som ikke overholder ovenstående restriktioner. Det er derfor vigtigt, at du henvender dig til Service Desk (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - skriv fra din KEA-mail), hvis du har behov for ophængning på anden vis.
Opsætning af materialer
Se mere under opslagstavler
Ordensregler
KEA har et sæt overordnede regler for adfærd, som gælder for alle. Lokalt kan der være mere detaljerede regler.
På KEA omfatter ordensreglerne foruden adfærdsregler også ordensregler, sikkerhedsforskrifter, husregler, opslag, skiltning og meddelelser på fronter og intranet. Disse lokale regler skal følges, selv om de ikke er indskrevet i nedenstående regler.
Alle der færdes på KEA, har pligt til at overholde ordens‐ og sikkerhedsforskrifterne.
Orlov
I løbet af dit studie kan du få brug for at søge orlov. Orlov betyder, at du hverken kan deltage i undervisningen eller gå til prøver.
I din ansøgning om orlov skal du angive argumenter for, hvorfor en orlov vil forbedre din studiesituation og forbedre dine muligheder for at gennemføre studiet.
Læs KEAs regler for orlov (PDF)
Hvem kan søge orlov?
Du kan søge orlov, hvis
- du har bestået 1. studieår på en erhvervsakademi- eller en fuld professionsbacheloruddannelse
- du har bestået 1. semester på en top-up-bacheloruddannelse.
Studerende, der ansøger om orlov begrundet i barsel, adoption, værnepligt eller på grund af kontrakt med forsvaret i henhold til Lov om forsvarets personel, § 13 b, kan ansøge om orlov uanset tidspunktet.
Konsekvenser af orlov
- Du er ikke SU berettiget under din orlov. Det er derfor vigtigt, at du undersøger dine SU-forhold og evt. kontakter din SU-vejleder i studieadministrationen.
- Studerende, der bevilges orlov, kan ikke indskrive sig på en anden uddannelse. Studerende, der indskriver sig på en anden videregående uddannelse, udskrives fra KEA.
- Studerende, der er på orlov, må ikke deltage i undervisning, benytte værkstedsfaciliteter eller deltage i eksamener under orlovsperioden. Studerende på orlov kan ikke sidde i styrende organer.
- Studerende, der søger orlov begrundet i barsel, adoption, værnepligt eller på grund af kontrakt med forsvaret, vil få tillagt orlovsperioden til den maksimale gennemførselstid som fastsat i henhold til bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, § 5, stk. 2.
- Studerende, der ansøger om orlov af andre årsager, skal gennemføre uddannelsen indenfor den maksimale gennemførselstid. Orlovsperioden tæller dermed med ved opgørelse af den samlede gennemførselstid.
- Hvis du ikke er dansk statsborger, kan du risikere at miste din opholdstilladelse.
Sådan søger du
Gå til SDBF.DK og udfyld ansøgningsskemaet. Du skal bruge NemId til at logge ind på SDBF. Vi anbefaler, at du bruger enten Google Chrome, Firefox eller Edge, når du skal udfylde ansøgningsskemaet på SDBF.
Svar på din ansøgning
Din ansøgning læses af uddannelseschefen og studieadministrationen. Når uddannelseschefen har behandlet din ansøgning, vil du modtage et svar på din ansøgning fra studieadministrationen inden for normalt 5 uger fra KEA modtager din ansøgning.
Indtil KEA har færdigbehandlet din ansøgning om orlov, skal du fortsætte dit studie som hidtil og gå til eksamen.
Klagevejledning
Ønsker du at klage over afgørelsen, skal du inden for en frist af to uger efter modtagelse af svar på din ansøgning indgive en skriftlig og begrundet klage til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..