D. 13. april dystede de studerende fra 2. semester på Automationsteknolog i RoboCup på KEA. Konkurrencen er en del af faget Teknologi og Projektudvikling, hvor de studerende som afslutningsopgave skal programmere en mobil robot til at løse en labyrint autonomt.

Konkurrencen tager udgangspunkt i det, de studerende har lært i løbet af semesteret og giver dem et indblik i mobilrobotteknologien i forhold til motorer, sensorer og trådløs kommunikation. Konkurrencen lærer også de studerende, hvordan de systematisk kan gribe en problemstilling an ved programmering af større projekter, og er samtidig en god øvelse i samarbejde og kommunikation som team.

For mange af de studerende var konkurrencen en succesoplevelse, som vakte deres interesse for teknologi og programmering, og konkurrenceelementet fremmede de studerendes lyst til at lægge ekstra arbejdstimer i opgaven. For nogle studerende blev lysten fremmet i sådan en grad, de efterfølgende har ville låne udstyret for at dygtiggøre sig yderligere inden for feltet, efter faget var slut.

Vinderne af konkurrencen blev Cornelius Pytlik Poulsen, Silas Wiinblad og Sander Christoffer Sobiecki.