Er du på sidste semester på en it-faglig, grafisk eller teknisk uddannelse? Så kan du tilmelde dig prædimittendprogrammet i maj og styrke din professionelle profil, så du er foran i din jobsøgning efter en relevant fuldtidsstilling! Tilmeld dig her.

Prædimittendprogrammet består af tre workshops, som giver dig konkrete værktøjer til din jobsøgning, mulighed for at besøge virksomheder, som er interesserede i KEA dimittender, samt mulighed for at få en mentor, som kan hjælpe dig i din jobsøgning.

Workshops og udbytte

12. maj 15:30-17:30 - SMARTe mål og personlig handlingsplan

Udbytte: Du får et personligt målbillede og en handlingsplan, du kan bruge, når du søger job.

19. maj 15:30-17:30 – Hvordan får jeg et fuldtidsjob

Udbytte: Du lærer, hvordan du skal kontakte virksomheder og hvordan du skal forberede dig til jobsamtaler.

26. maj 15:30-17:30 – Personlig Branding på LinkedIn

Udbytte: Du ved, hvordan du kan optimere din egen profil, udbygge dit netværk og blive spottet af headhuntere.

Om mentorforløbet

Mentorforløbet er en frivillig del af prædimittendprogrammet. Som mentee forventes det, at du tager initiativet, planlægger møder med mentoren og sætter mødets dagsorden. Sammen kan I tale om jobsøgning, blive udfordret, få feedback og opbakning.

En mentor er en alumne/dimittend fra KEA, som frivilligt har meldt sig til at dele indsigter og idesparring om at få et job i Danmark

Tilmeld dig her