Nu kan du få fat på KEA efter lukketid. Ring til Hallo KEA, og få svar på stort og småt

Hvem kan hjælpe mig med IT? Hvornår er der fredagsbar? Jeg er udfordret fagligt, hvad gør jeg? Der er altid mange spørgsmål, når man er i gang med en uddannelse. De fleste af dem, både af faglig, personlig og praktisk karakter, kan du få hjælp med i den nye service HALLO KEA. Og har de ikke svaret, sender de naturligvis din henvendelse videre til den rette medarbejder.

HALLO KEA er en trivselsindsats, iværksat af KEA Studieliv og Studievejledningen. Indsatsen er bemandet af studentermedhjælpere og løber frem til udgangen af året.

Du kan kontakte HALLO KEA på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på 46 46 00 60 mandag til fredag 15-20.