Åben vejledning til iværksættere

I forlængelse med Lars Hansens åben vejledning, har vi nu også 2 nye begavede mennesker fra teknologisk institut, som står klar til at hjælpe jer.

Frederik Holm Christensen er uddannet innovationsingeniør, og har en kandidat fra DTU i Technology Entrepreneurship. Herfra medstiftede han en virksomhed inden for agrotech, som eksponerede ham for startupmiljøet i Danmark og Silicon Valley. Han ved meget om innovationsmetoder, og er god til at forbinde teknologi, forretningsudvikling og mennesker.

Peter er uddannet civilingeniør inden for bæredygtigt design, og har tidligere arbejdet i et konsulent hus netop med fokus på bæredygtig produkt- og forretningsudvikling. Peter er skarp på prototypeværktøjer, som 3d-scanning og print, CNC samt en bred palette af værktøjer til at lave brugerinvolveret produktudvikling.

De vil først give et kort oplæg, for at give en forståelse for hvad de kan hjælpe med og tilbyde og derefter sidder de klar til åben vejledning

Alle vil sidde i Penthouse mellem 14:00-16:00 d. 21. Marts, så kom endelig med de problemer som du står med omkring din startup.

Ingen grund til tilmelding, du dukker bare op.